En hård og 'tough' VM-uge for OK sejlerne er slut, og det skete med nok den mest spændende afslutning på et VM ’ever’
Afgørelsen på VM skulle findes mellem Kurfeld (GER), Budzien (GER) og Löff (SWE) som inden sidste sejlads kun have et point mellem sig!
En kort version – Kurfeld og Löff er i front, bommer mange gange på sidste løber og kommer ud på den ene side - det åbner op for Budzien. Budzien så dermed ud til at nappe sidste sejlads, men det var Kurfeld der kom sekunder før Budzien over linjen, kun for at opdage, at han (Kurfeld, red,) var blevet disket for en for tidlig start! Budzien ny verdensmester, for øvrigt for tredje gang.
En forrygende uge på højt niveau
OK VM i Warnemünde har været en forrygende uge – en enkelt dag med manglende vind (torsdag, red.) - men med otte gennemførte sejladser, flere af dem i ’champagne-conditions’ og et yderst stærkt felt, så lever OK jollen bedre end nogen sinde. 143 deltagere fra 10 nationer taler sig eget sprog, og som vinderen Budzien udtaler i sit interview, så er han ikke i tvivl om klasse vil vokse yderligere. Stærkt.
Kanon-serie ikke nok til podiet
Bo Petersen var blandt favoritterne til podiet, og fik da også fyret en yderst stabil serie af. Det viser sit tydelig sprog, når man efter tre dage, og en serie på 2-3-3-3-2-4, kun lå nummer seks inden sidste dagen i dag. I satset på at nå til tops knækkede filmen en smule. 13-7 blev lørdagens resultater, hvor dagens første naturligvis blev fra-trækkeren, og Bo Petersen måtte tage til takke med den sjette plads, som han faktisk lå placeret på det meste af stævnet. Bo Petersen udtaler på sin FB-side: 'VM er ovre for 2018. Sidder lidt tilbage med en dum smag i munden. At være den 6. bedste OK sejler i verden er ikke dårligt, men med dagen i dag græmmes jeg. Jeg ved godt når jeg sejler godt og er i flow, og det var jeg bare slet ikke i dag... langt fra! Jeg tror jeg har fortænkt det hele i min iver, i stedet for bare at gøre det jeg er god til... fuld smæk på giggen og af sti af sted. Gummiarm kan man sig om BO P. de sidste 2 dage'.
Næstbedste dansker blev Jens Lauge på en 18. plads – du får linket til den samlede resultatliste her.