Start med dramatik til Sjælland Rundt

Starten for de store både i kapsejlads-klassen var med en del dramatik. Der blev råbt, og det hele endte med en generel tilbagekaldelse - og en ny start.

Første start for singlehandsejlerne gik i god ro og orden. Vinden øgede til ca. 6-8 m/sek. og solen skinnede fra en skyfri himmel. Alt i alt en forrygende start på årets Sjælland Rundt, der stod i skærende kontrast til sidste år, med regn, kulde og blæst.

Der var kun store smil på Helsingør Havn, op stil starten på årets Sjælland Rundt

Jordomsejler i spidsen

Singlehandsejler Jan Møller i sin Aphrodite 101 ’Chelsea’ fik en god start og lagde sig i spidsen, og her kl.ca. 18.30 ligger han stadig forrest i sit felt. Jan Møller er, sammen med Christian Liebergreen, de to eneste danskere der har sejlet jorden rundt singlehand, så han er en rutineret herre.

janIMG 8039
Jan Møller på Chelsea.

Natten til onsdag fik han stjålet sin specialfremstillede spilerstage i carbon, mens båden lå i Helsingør Nordhavn. I al hast blev en, noget ukurant, stage fremskaffet, men Jan var godt vred.

På trods af tyveriet var han glad og i godt humør, og glædede sig til en rigtig sommerlig tur rundt om Sjælland. Vi spurgte om han havde husket solcremen. Det havde han, men om han huskede at smøre den på, var et godt spørgsmål.

Sejlene er for små

Anders Hansen og Michael Stampe fra Øresunds Sejlklub Frem sejler twohand i en Banner 30. Anders plejer ellers at sejle singlehand, men fortæller til Bådmagasinet, at de to nu har sejlet Sjælland Rundt sammen i fire år, og det er en god tradition.

– Vi sejler godt sammen, og det her er bare det bedste. Vejret er helt fantastisk, og vi ligger nr. to (kl.ca. 18.30. red.) i vores felt. Det bliver ikke bedre, siger Anders på en mobiltelefon ud for kysten ved Rågeleje. Han glæder sig til lidt mere vind ud på aftenen, da hans båd er målt ind med sejl, der er en anelse for små til de ca. 5 m/sek. han ligger i lige nu.

anders michael IMG 8047
Anders og Michael før starten i Helsingør Nordhavn.

40 års jubilæum

Niels Kjøng fra Hellerup Sejlklub, i sin Athena 34, Heureka kan i år fejre, at der er fyrretyvende gang han sejler Sjælland Rundt. Han kan ikke helt huske om det er 40 eller 42 år, for der var nogle år, han ikke kunne skaffe gaster, men første gang var 1973. For et par år siden, hvor det så ud til, at Sjælland Rundt kørte på de sidste reserver, var planen, – at vi sejler den da bare alligevel.

niels k IMG 8120
Niels Kjøng til frokosten med frikadeller fra Føtex.

Han sejler stadig i racingklassen, der startede kl. 16. og har som sædvanlig en blanding af rutinerede og urutinerede sejlere fra Hellerup Sejlklub med. For ham er det ren glæde over sejladsen og sejlsport i al almindelighed, at sejle Sjælland Rundt.

– Jeg sejler med nogle mennesker, jeg har det hyggeligt med. Jeg kunne ikke drømme om at sejle med deciderede kapsejlere. Det kunne godt være vi vandt, men det ville ikke være nær så hyggeligt, forklarer Niels Kjøng.

Vi spørger, hvorfor han så sejler i racingklassen, og ikke i cruisingklassen.
Jo, kan vi sejle lidt bedre, og få bedre boathandling, så er det godt. Og så er det lige meget hvad vejret byder på, vi prøver bare at få det bedste ud af det.

Og hyggeligt er det, med masser af traditioner. Frokost med frikadeller fra Føtex i Helsingør (for de er bare de bedste) og kartoffelsalat til frokost, og den øvrige proviant er der heller ikke sparet på.
Lige nu ligger han og holdet på højde med Höganæs i 3-4 m/sek. (ca. kl.19) Solen skinner, de går fem knob og livet er dejligt.

Drama hos de store både

Starten for de store både i racingfeltet, skete ikke helt problemløst. Ben Cotta, Mads Christensens (blærerøven) båd, grundstødte på vej ud af havnen. Der var ikke problemer da de skulle ind, men vandstanden var sunket lidt, så alle mand skulle ud til siden for at få lidt krængning på.

paa grund IMG 8123
På Grund! Ben Cotta måtte have alle mand ud i siden, for at få hende af grunden.

Første start for feltet skete med en del dramatik og infights. Vi kunne på land høre, at der blev råbt lidt. Det endte med en omstart.

Inden sejladsen havde Ben Cotta fået en mand i masten, for at vikle et stykke tovværk om agterstaget – det, for at forhindre masten i at gå i selvsving
Mads One og Mads Two har en garvet besætning på, nemlig Casper Peetz, Jonas Hviid, Tim Nielsen, Mads Elleskov (Mads 3, red.), Lars Brasse og Erik Bjørn. Det gamle hold fra Gold Cup for X-Yachts i Tuborg for 10 år siden. På en telefon fra Kattegat fortæller Mads One, at halsbarmen sprang, så der var lidt reperation. Ellers går det derudaf.

Lige nu (ca. kl. 20) ligger de nr. toer med Buksesnedkeren forrest. Men da alle sejler efter målebrev, kan resultatet ikke forudses.

Se, hvor bådene ligger på TracTrac her.

Her fra Bådmagasinet, ønsker vi alle en god nat og god vind. Vi har lidt mere om Sjælland Rundt til jer i morgen.







★ Artikel

★ Hammeren faldt i CE-sagen

★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen