Team Sail Like A Girl, en otte-kvinders besætning fra Bainbridge Island og Seattle, USA, vandt Race to Alaska, og gik i mål efter at have sejlet i 6 dage, 13 timer og 17 minutter.
Indenskærs-ruten til Alaska er blevet besejlet i årtusinder af indianere i kanoer, i århundreder i sejlbåde, og efter der blev fundet guld i Klondyke, var ruten pakket med lykkeriddere i dampbåde, der masede sig vej til guldfelterne for at søge lykken.
10.000 $ til vinderen
I den ånd, blev Race to Alaska født. Det er det længste race i Nordamerika, hvor båden kun er drevet af menneske- og vindkraft – og måske den største præmie af sin slags. Der er 10.000 $ til vinderen, og et sæt steakknive til andenpladsen. Alle andre får fornøjelsen. I 2017 deltog 41 hold, 27 gennemførte.
I dette års Race to Alaska deltog i alt 43 både. De sejlede i alt fra SUP, udriggerjolle, pedaldreven katamaran, Hobie 20 til 34 fods sejlbåd.
Konceptet er enkelt – ligesom Iditarod-løbet for hundeslæder: Du er på en båd. Du kan drukne, du kan blive sejlet ned af en fragtbåd eller blive spist af en bjørn. Der er pludselige vejrskift, spækhuggere og voldsomme tidevandsstrømme på 15-17 knob. I tilgift er det noget af det smukkeste landskab i verden. Race to Alaska er et race uden hjælp udefra. Der er ingen supportbåde eller sikkerhedsnet. Alle både uden motor kan deltage.
Ruten er:
Leg 1: Port Townsend, Washington til Victoria, British Columbia – 40 sømil
Leg 2: Victoria, British Columbia til Ketchikan, Alaska – 710 sømil
Det første ben er ment som en slags kvalifikationsrunde til det egentlige race, og kan sejles uden at deltage i den lange etape.
Kollison med en træstamme
Sejladsen på ca. 750 sømil var ikke helt uproblematisk for Team Sail Like A Girl, da deres Melges 32 ramte en træstamme ca. 100 km nord for Vancouver Island. Der skete ikke noget med båden, men de mistede radio- og telefonkontakt, så de ikke kunne se, hvor deres konkurrenter lå. Radioforbindelsen kom igen senere, og der kunne se, at de lå forrest.
‘Vi havde aldrig troet, at vi kunne vinde dette race’, fortæller skipper Jeanne Assael Goussev.
Teamets gennemsnitsalder er ca. 41 år, og de deltager primært for at lave noget andet, end at arbejde og alt det andet.
Rugbrødsmotor
Udover sejl havde pigerne monteret to cykler agter til at drive propellen, og der blev sovet og arbejdet på skift. Den første del af turen var varm og tør, men endte i tåge og kulde. Det sidste stykke i mål blev der trampet på livet løs i pedalerne, da der ingen vind var. Deres nærmeste konkurrent gik i mål to timer senere.