Ved 20.30-tiden er de fleste både til Sjælland Rindt På Indersiden ved at nå deres pitstop for natten. Mange nåede ikke frem til den havn, de havde besluttet sig for, men valgte en anden og tættere på.
Lørdagen var præget at meget skiftende, men overvejende let vind. Stævnearrangør Lars Plejdrup fra Herslev Strand skulle have festet og overnattet på Orø. Han valgte at gå til Lynæs i stedet, da det var ved at blive sent.
Her har både Lars og skipper Jørgen fået grillede bøffer, pølser og en lille øllebajer, som en temmelig træt og hæs Lars Plejdrup fortæller, på en telefon fra Lynæs.
Det ændrede pitstop betyder en lang søndag for ham og Jørgen i en Albin Vega, da der er 42 sømil tilbage, for gennemføre sejladsen.
Grundejer fik hjælp af kajak
Dagen har også budt på en lille grundstødning ved Jyllinge, hvor en Accent 26 var kommet lidt for langt ud til siden. En Beneteau ville hjælpe grundejerne, men på grund af dybgangen måtte han tilkalde en kajakroer, der roede en ende tovværk over. Operationen lykkedes.
I alt 123 sejlere deltager i SRPI, der fortsætter søndag, hvor vejrudsigten ser lidt bedre ud: Lidt mere vind, men også vand fra oven.
Du kan læse mere og se alle de deltagende både her.