Venø Rundt – til vands og til lands

Sommeren åbnes for alvor på Venø lørdag d. 2. juni, når den årlige kapsejlads ”Venø Rundt 4 Hour Race” atter trækker sejlere fra nær og fjern til Limfjordens sydvestlige vande.

Alle er velkomne, og i år er det ganske særligt, fordi alle discipliner starter samtidig og sejler samme vej rundt om øen. Der er fælles start for alle discipliner fra Venø Havn (ikke at forveksle med Venø færgehavn). Derefter har sejlerne fire timer til at nå så langt som muligt rundt om Venø, nogle når måske flere gange rundt. Der sejles på distancen; den, der kommer længst, har vundet, og alle er på vandet fra start til slut. Starten går kl. 12 ud for Venø Havn.

Alle kan være med: kajakker og Stand Up Padlers, wind- og kitesurfere og sejlbåde. Ulf Ipsen, en arrangørerne, siger, at er der vind, kan en windsurfer nå at runde øen en tre-fire gange, mens en kølbåd på 28-30 fod måske kan nå rundt to gange.

Skulle det våde element ikke passe hele familien, inkluderer arrangementet i år også landkrabber, der kan deltage i Danmarks Grønneste Løb. Her kan du løbe øen rundt på tre forskellige distancer: 21, 14 eller 7 km. Første start går kl. 11.

Arrangørerne forventer en dejlig sommerdag på Venø, og glæder sig til et arrangement, hvor det hele for en gangs skyld ikke bare kommer til at sejle, men også kan gå, som det vil gå, eller stikke helt af efter behag.

Fakta:
Venø Havn d. 2. juni. Start for sejlere kl.12.00 – slut 16.00.
Danmarks Grønneste Løb: Første start kl.11.

Læs mere om sejladsen her.

Læs mere om Danmarks Grønneste Løb her.



Seneste nyheder




★ Test af sejlbåde

★ Bavaria 31: Vellykket og funktionel cruiser

★ Test af motorbåd

★ Elegante ulve i fåreklæder

★ Artikel

★ Museum udsender mayday

★ Artikel

★ Teknologi fra 'superyachts' på vej til danske sejlere

★ Artikel

★ Konkurs efter mislykket rekonstruktion

★ Artikel

★ Sejlsporten tester nye formater for OL 2028

★ Gør det selv

★ Få båden sikkert på land - og gode råd til dit mastetjek

★ Interview & Portræt

★ Carl Gerstrøm: Hyggeligt samvær er vigtigst for frivilligt...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen