Travl sæson venter H-båds klassen

Limfjorden er blevet et lille H-båds mekka, hvor Thisted Sejlklub og Amtoft Bådelaug i flere år har haft mange deltagere med i H-båds Liga´en. Struer Sejlklub er nu også oppe på en lille fleet af H-både, som kan få deres lyst styret i klassebådsrace, når H-bådene fra hele Danmark ankommer fredag den 11 maj.

Sidste år deltog hele 52 H-både i H-båds Ligastævnerne landet over. Stævnerne tæller også som udtagelsessejladser til VM, så vil man ud i verden, så er det vigtigt at få nogle point på kontoen.

DM, NM og Ligastævner landet rundt

Sæsonens kalender indeholder fem 'lokale' stævner i Danmark inklusiv DM. Oveni kommer årets helt store højdepunkt VM, som i år sejles i Sandefjord i Norge.

Vallensbæk Sejlklub lægger ud, med Ligastævne som afvikles fra den 9. til 10. juni. Bogense Sejlklub følger op med DM fra den 5. til den 8. juli, og efter sommerferien går turen til Jylland.

Århus Sejlklub er klar, den 8. til 9. september, hvor festugen danner skønne rammer om det legendariske klassebådsstævne. Herefter følger Brejning Baadeklub fra den 22. - 23. september, et stævne som samtidig rangerer som Nordisk Mesterskab.

H-bådene slutter sæsonen af på Silkeborg Søerne, hvor Silkeborg Sejlklub arrangere Haarup Mixer Cup, som er et festfyrværkeri i sejlads på søerne og ramasjang på havnen.

VM i Norge

De dygtigste besætninger, som udtages til det sydlige Norge, hvor VM sejles med Sandefjord Seilforening som arrangør, og VM afvikles i perioden fra den 31. juli til 3. august.

Du kan læse mere om årets første stævne på Struer Sejlklubs hjemmeside her
eller på H-båd klubbens hjemmeside her