Titanernes kamp – akt 1, se live

For første gang mødes off shore sejlsportens største, hurtigste og efter nogles mening smukkeste både. Det sker når tre af de såkaldte Ultime trimaraner starter i sejladsen UltiMed med start fra Nice i dag 2. maj.

Vi kender bådene og skipperne fra deres vilde rekorder på de længste distancekapsejladser. Det er således flere af verdenshurtigste på distancen rundt om jorden både solo og med besætning der stillede til start da Armel Le Cleac’h skød sejladsen i gang 2. maj kl. 13.02.

Bådene er Sodebo med Thomas Coville som skipper, IDEC Sport med Francis Joyon som skipper og Actual Grand-Large Emotion, hvor Yves Le Blevec er skipper.

Trimaranerne er i runde tal 30 meter lange og 20 m brede. Ruten de skal ud på går mod uret fra Nice forbi Marseille til Sardinien, forbi Korsika mod målet tilbage i Nice, hvor der er forventet ankomst på lørdag, den 5. maj om eftermiddagen.

Sejladsen er en del af opbygningen til det helt store Ultime Show Down. Det sker når bådene senere på året skal ud på den ultimative kapsejlads mod hinanden på ruten rundt om jorden. Til den tid vil de to seneste vindere af Vendee Globe; Armel Le Cleac’h og Francois Gabart, også være på linjen.

Du kan læse mere om sejladsen her og følge den på trackeren her  







★ Test af sejlbåde

★ Jeanneau 350 Walks the Walk

★ Interview & Portræt

★ Lars Ive: Man skal give tilbage til sporten...

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Aktivitetsliste del 2

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Aktivitetsliste del 1

★ Artikel

★ Store planer for Klintholm Havn

★ Tursejlads

★ Sommertur, Norge - Det søde liv i Sørlandet

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Eventyr på Avernakø

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Fra regn til sol





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen