Vegvisir: Sikkerheden stepper op

Vegvisir Race indgår et samarbejde med Marine Hjemmeværnet, der skal gøre især singlehand-sejladsen mere sikker.

Alle sejlture rummer potentialet til en ulykke – for på havet bør man færdes med respekt. Dette gælder ikke mindst når der sejles solo. Her kan et mindre problem som to mand kunne have klaret uden problemer vokse sig faretruende stort på få øjeblikke. Det ved de fleste singlehand-sejlere og derfor optræder de ekstra også ekstra påpasseligt ligesom solo-sejlerne er meget grundige i deres planlægning.

Vegvisir Race og Marine Hjemmeværnet

Ikke desto mindre har Vegvisir Race valgt at handle proaktivt og indgå et samarbejde med Marine Hjemmeværnet. Det er en af de fem medarrangerende klubber; Sejl- og Motorbådeklubben Grønsund, der har fået aftalen i hus, som kommer deltagerne til gode.

– Vi er rigtig glade for at kunne lave denne aftale, der har fuld fokus på sejlernes sikkerhed. Det betyder bl.a. at fartøjet ikke benyttes af pressen, til fritrækning, bugsering, dommerskib eller lignende ting. Der er udelukkende tale om at skibet er til stede i området med et operativt redningsskib, der agerer efter de almindelige bestemmelser, når folk er i fare, fortæller Finn Jørgensen fra klubben i Stubbekøbing.

Hurtig udrykning

Det, at fartøjet ligger helt tæt på sejlerne gør at en eventuel "udrykning" bliver markant hurtigere.

Hjemmeværnskutteren fra Køge vil være i området mellem Falster, Agersø- og Omøsund fra d. 24. august ca. kl. 20.00 til d. 25. aug kl. 16.00 – altså på singlehand-banen, hvor starten går fra Nykøbing kl. 18.00 den 24. august.

Afsmittende effekt?

Arrangørerne af Vegvisir Race håber, at den øgede sikkerhed kan trække flere deltagere til, så de sidste 39 pladser bliver afsat og sejladsen kan melde udsolgt for i år med 150 både.

Måske vil tiltaget også have afsmittende effekt på andre sejladser med singlehand på programmet.

Du kan læse mere om eventet på www.vegvisirrace.dk hvor du også kan tilmelde dig.







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen