KDY og Hellerup samler historiske OL klasser i Vintage Cup Games

De Olympiske Lege behøver ikke nogen større præsentation og beskrivelse her på sitet. Det er det højeste en atlet kan stile mod – også for sejlere. Hvert fjerde år mødes sejlere fra hele verden for at kæmpe om de eftertragtede medaljer – og gennem årene har Danmark haft en fantastisk række af sejre, hvilket bringer Dansk sejlsport op som den mest vindende sportsgren gennem tiderne.

Selv om udviklingen måske ikke går så hurtigt blandt OL bådene, så sker der trods alt en udskiftning over mange år, og det interessante er, at mange af de tidligere OL klasse faktisk lever videre i bedste velgående.

For eksempel 12’ Dinghy, der deltog i OL i 1920 og 1924. Det er i dag en meget aktiv klasse som sejles i næsten 20 nationer over tre kontinenter. Og det samme er også tilfældet med Drage, Star, Soling og mange af de andre tidligere OL klasser. Og ikke nok med at klasserne lever i bedste velgående, de sejles for øvrigt ofte også af nogen af verdens bedste sejlere – se blot på Star Barcadi Cup som for nyligt blev sejlet i Miami.

Fra stor succes til aflysning

I 2008 tog The Vintage Yachting Games organisationen initiativ til at afvikle de første Games i Medemblik. Herefter var planen at gennemføre Vintage Games hvert fjerde år, men efter en stor succes i 2012 på Como søen med over 200 både og mere end 400 sejlere, så blev 2016, der skulle have fundet sted i Weymouth, aflyst.

Kommer til Sundet

Så uden for den oprindelige firårige periode, 08-12-16-20, så bliver Vintage Games 2018 nu gennemført i Danmark, og i et tæt samarbejde mellem Hellerup Sejlklub og KDY. Stævnet finder sted fra den 18. til den 22. september på Øresund med udgangspunkt i Skovshoved og Hellerup.

Udover spændende sejladser på vandet, så vil det sociale element være meget vigtigt. Der arrangere en stor åbningsceremoni i Skovshoved, mens den daglige moleøl og fest sker i Hellerup Sejlklub, hvor også finale sejladser og præmieuddeling finder sted.

Tilmelding

Så, sejler du i en gammel OL klasse eller kunne du overveje at finde en at sejle i, kan du finde NOR her, (Notice of Race, i ekstern pdf, red.) - og mest vigtigt, ønsker du at deltage, så kan du tilmelde dig ved at benytte linket her: Manage2sail.com

Sejladserne er åbne for alle der sejler i en af nævnte klasser, med en begrænsning på 25 både pr. klasse.







★ Test af sejlbåde

★ Test: Lille båd - store muligheder

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sejlads til nære kyster

★ Interview & Portræt

★ Teammanager Peter Wibroe: 'Vi glæder os til at have begge...

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Første sommerferie i båden

★ Test af motorbåd

★ Overdådig og nem luksussejlads

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen