Det er sidste chance for at tilmelde dig til Vegisir Race til ”Standart Pris”. Fra den 1. marts hedder tilmeldingen ”Late Bird” og koster 25% mere.
– Går du overvejer at være med i sejladsen, så vil jeg klart anbefale, at du tilmelder dig nu. Det er bogstaveligt talt bedre at få tilmeldingen af sted i dag frem for i morgen. For i morgen koster det dig 25% mere, fortæller Carl Erik Juel Hansen, der er formand for sejklubben Vikingen i Nykøbing F.
I tørre tal betyder det, at deltagergebyret i dag koster 1179 kr. pr. person, mens det fra i morgen 1. marts koster 1479 kr. pr. person. Sejladsen har to doublehand-baner, der starter torsdag den 23. august kl. 18.00, og én singlehand-bane, der starter 24 timer senere. Banerne er på hhv. 210, 170 og 80 sømil.
Masser af landaktiviteter
Vegvisir Race er imidlertid meget mere end en kapsejlads. Guldborgsund Kommune, de fem medarrangerende sejlklubber og Shorthand ECM allokere tid, kræfter og ressourcer i at integrere begivenheden, så appellerer til borgere fra nær og fjern.
Der arbejdes allerede nu med de lokale handlende, og der er mange ideer i spil, der kan kaste lys på landsdelens mange kvaliteter fra Middelaldercenteret til de mange lokale fødevare, øl og sågar vin, der produceres på Falster og på Lolland.
Meeting point på Slotsbryggen
Eventets Meeting point bliver på havnefronten, hvor den moderniserede Slotsbryggen bl.a. byder på cafeer og restauranter. Det er i den nye havn ved Slotsbryggen, at de mange både kommer til at ligge. I skrivende stund er der tilmeldt 108 både fordelt på 63 til doublehandere og 45 til singlehandere.
Det bliver også ud for Meeting Point at der bliver skænket lokal fadøl og vand, at der vil være live-musik, at Vegvisir Race Experts vil analysere sejlernes gøren og laden ude på banerne. Og det er her, at der bliver side-events, der søger at involvere besøgende i hvad et godt hav- og kystmiljø er, og hvordan de mange muligheder det byder på kan benyttes bedst muligt.
Åbent hus på Guldborgbroen
Endelig skal det nævnes, at der også foregår Vegvisir Race side-events andre steder i Guldborgsund Kommune. Således bliver der både den 23. og 24. om aftenen mulighed for at opleve de mange både på allernærmeste hold, når de passerer gennem den kun 30 meter smalle Guldborgbro, der er lukket for landtrafik.
Cafe lagunen tilbyder Vegvisir Race menu og der vil også her være mulighed for at købe lokal øl og vand.
Som et unik indslag holder broen åbent hus, så interesserede kan besøge brovagten, og se hvordan den over 80 år gamle mekanik er ”still going strong”. Du vil også her være i allerførste parket for at se sejlerne passere igennem brohullet.
Der bliver med andre ord masser af aktivitet i Guldborgsund Kommune både for sejlere og for ikke-sejlere.
Er du selv sejler og overvejer at være med, så er det oplagt at træffe en beslutning nu og at tage familie og venner til landsdelen, mens du selv prøver kræfter med den mest udfordrende navigation nogen kapsejlads i Danmark byder på.
Det er nok de færreste sejlere som har været på besøg hos Brovagten - nu har du muligheden for at se hvordan sådan noget fungerer.