Holder føringen trods mistet ror

På angrebet mod den stående Tea Route rekord ligger den italienske trimaran Maserati fortsat i front. Og det til trods for, at båden mistede det ene ror.

Det italienske MOD70 projekt Masarati er i skrivende stund 370 sømil foran den stående rekord på Tea Route-rekorden. Men i moderne flerskrogsbåde er 370 sømil ofte under 20 timers sejlads, hvorfor forspringet må beskrives som spinkelt.

Havari

En del af forklaringen på, hvorfor Gitana 13 (nuværende rekordindehaver, red.) fortsat hænger på, er lette vinde og et ”mindre” uheld.

Den 28. januar ramte Maserati således et uidentificeret flydende objekt med en hastighed på 20 knob. Det stod hurtigt klart, at det var roret på styrbord ponton, der var ødelagt. Soldini og besætning kunne med tilfredshed konstatere, at båden ikke var beskadiget, men kulfiber ror-akslen tilsyneladende var knækket, uden altså at gøre skade på skroget.

Efter at have fjernet resterne af roret forsatte Soldini på kurs 230. Det var ikke noget problem, da det læ ror fortsat var ubeskadiget. Da båden mange timer senere nåede frem til et nyt vindstille område blev reserveroret monteret under rolige forhold.

Båden ligger ca. 1700 sømil øst for Cape Town. Næste udfordring er passagen af en koldfront inden for de nærmeste to dage.

MOD70eren som Soldini sejler var i 2017 udstyret med foiler. Til denne tur har han og besætningen valgt at satse på, at båden i sit standard setup har power nok og bedre chance for at kunne slå rekorden og stå distancen.

Maserati MOD70

21,2 m lang
16,8 m bred
4 m dybdegang
6,3 tons
310 m2 krydsstel
409 m2 downwind areal

Small 13976 MaseratiMulti70TeaRouteHongKongLondon2018