Det seneste døgn har MACIF sat ny vanvittig rekord!

Vinderen af den seneste Vendée Globe, Francois Gabart er på farten igen for at sætte ny solo-rekord Jorden Rundt, og jeg skal love for det er med et tempo som siger spar to til alt..!

Det seneste døgn, fra mandag til tirsdag gik det rigtig stærkt, og her har Gabart om bord på MACIF trimaranen sat ny time-rekord. 818 sømil på 24 timer. Han slår dermed sin egen rekord fra 2016 som lød på 786 af slagsen.

Det er jo helt vildt, og ganske imponerende. Med en gennemsnitsfart på lige over 34 knob (!) lykkedes det Gabart, som lige nu har rundet Cap det gode håb, at runde de magiske 800 sømil.

Gabart startede sin jagt på den nye rekord den 4. november ved det snart legendariske Fyrtårn på Quessant ud for Brest i Normandiet, og er altså nu allerede på vej mod Sydhavet. Han nåede ækvator på under 6 dage - og skal det lykkes, ja så kan han holde jul med fast land under fødderne.

Rekorden som Francois Gabart skal slå lyder på 49 dage 3 timer 4 minutter og 28 sekunder, som Thomas Coville og båden Sodebo Voile er indehaver af.

Lige nu har Gabart gode chancer, men vi ved - intet er afgjort før den tykke dame har sunget, og umiddelbart før rekorden havde Gabart problemer med en af de store gennemgående sejlpinde, som han måtte reparere. Men kan grejet holde - så kan en ny rekord være under opsejling.

Lige nu, her onsdag morgen kl. 6, er MACIF og Gabart næsten 600 sømil foran den gamle rekord, og det virker som om Gabart søger mere syd på, når han nærmer sig de 'brølende fyrre', stay tuned.

 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen