Vegvisir Race nytænker på flere måder

Nye baner og ny prisstruktur for Vegvisir Race 2018 skal trække flere deltagere til den nye internationale shorthand-event.

Som lovet blev banerne for Vegvisir Race 2018 offentliggjort onsdag aften kl. 19.00. En veloplagt Morten Brandt blev assisteret af en velforberedt stævneleder Jørgen Bojesen fra Guldborgland Bådelaug og en skarp Per Thomsen fra Grønsund Sejl- og Motorbådsklub. De tre har sammen designet 2018-banerne, og det er nok ikke løgn, når de fortæller, at de to doublehand-baner byder på den mest udfordrende navigation for nogen dansk kapsejlads overhovedet, mens singlehand-banen er den klart sværeste singlehand-sejlads i danske farvande.

Rudkøbing Løb – et nyt eventyr

Den lange 2Star-sejlads er på 210 sømil, mens 2Star-sejladsen for kølbåde under 25 fod er på 170 sømil. Singlehand-sejlerne skal ud på en 80 sømil lang tur. I lighed med sidste års sejlads deler alle banerne det første og sidste ben, som går ud og ind gennem Guldborgsund.

2Star-løbene går kort fortalt rundt om Fejlø, Agersø og Omø. Over Storbælt, nord om Langeland, ned gennem Rudkøbing Løb, syd om Strynø til Marstal. Her deler løbet sig. Den lange bane går offshore på en langt ben ud i Østersøen og videre til Rødby, mens den kortere bane går direkte tilbage mod Smålandshavet syd om Langeland. Banerne smelter igen sammen ud for Onsevig på Lolland, hvorefter går mod Vejrø, Femø inden den sidste sprint tilbage gennem Guldborgsund.

"Vores område har uendelig mange kombinationsmuligheder, når man har lokalkendskab og dermed ved hvor man i praksis kan sejle og hvor man ikke kan. Vi lyttede også til deltagerne efter årets sejlads. De fortalte, at de største oplevelser kom da de skulle navigere i gennem nye farvande. Derfor går banen i år mellem Siø og Langeland gennem det smalle og smukke Rudkøbing Løb", siger Jørgen Bojesen.

Singlehand-sejlerne går efter Guldborgsund videre mod nord forbi Femø, rundt om Omø, tilbage med Fejø om bagbord tilbage til Femø inden Guldborgsund skal forceres for sidste gang.

2Star-sejlerne starter torsdag den 23. august 2018 kl. 19.00, singlehand-sejlerne et døgn senere. Sejladsen skydes af lørdag den 25. kl. 19.00. Præmieoverrækkelse og Vegvisir Race festen starter lørdag aften kl. 20.00.

Priserne har også fået et redesign

Også priserne har i år været ud for det man kan kalde et redesign. Det betyder konkret, at prisen for Early Bird bliver 99 euro, eller ca. 730 kr. pr. person. Early Bird-perioden løber frem til 30. november 2017, hvorefter den står på en Standard Pris på 159 euro ca. 1180 kr. pr. person. Endelig kommer der en Late Bird periode, hvor prisen bliver 199 euro, eller ca. 1480 kr. pr. person. Har du deltaget i Vegvisir Race i år, så kan du får 20% på tilmeldingsprisen, idet du er Vegvisir Race Pioneer.

Du kan læse meget mere om banerne og de strategiske elementer på vegvisirrace.dk, hvor du også kan tilmelde dig eventets nyhedsbrev. Yderligere er det på eventsiden, at tilmeldingen foregår, når der åbnes på onsdag den 18. oktober kl. 19.00.







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen