Brødrene Bojsen-Møller skal tage et stort valg i 2018

"Det endte med en bronzemedalje til os ved VM for Flying Dutchman. Det er jo fint nok, men lidt under målet. Vi havde håbet at forsvare 2016-mesterskabet og derfor lagt mange kræfter i forberedelserne. Vi vandt sidste sejlads, og havde dermed placeringerne 1-2-1 i finalesejladserne. Alligevel rykkede vi efter sidste sejlads fra den samlede andenplads ned på tredjepladsen, fordi en af finalesejladserne så skulle trækkes fra. Vi trak således en 2.-plads fra (det har vi aldrig prøvet ved et VM). Det, der kom til at hæmme os, var resultaterne i kvalifikationssejladserne, hvor vi sejlede lidt under sædvanligt niveau", lyder det fra Jørgen Bojsen-Møller.

Boj

Under VM i Scarlino, Italien. Foto: Ralph Linow.

Sølvmedaljebåden havde en ret dårlig finaleserie (3-45-18), men da de kom af med 45.-pladsen, rykkede de op foran brødrene Bojsen-Møller igen. Vinderne fra Ungarn sejlede stabilt i finalen, ligesom de gjorde under hele stævnet, og lavede 2-14-2.

God fart på kryds

"Positivt fra stævnet var, at vores fart på kryds i vindstyrker lige under grænsen for depower (3-4m/s), er særdeles god. Når vi fik frit spor, så det ikke ud til, at nogen fulgte med. Endvidere fik vi også til sidst gennemskuet, at søbrisen ofte drejede 10-15 grader mod venstre, inden den begyndte sin konstante højredrejning", fortæller Jørgen Bojsen-Møller.

Ting til forbedring var blandt andet Hellerupduoens starter. "Alt for mange af dem var middelmådige, så vi måtte lave mange vendinger lige efter starten. Én af starterne var endda både dårlig og resulterede i en ocs" konstanterer Jørgen Bojsen-Møller og fortsætter: "En anden ting, der haltede lidt, var farten i den friskere del af vindspektret (8-10m/s). Her var der vel omkring fem både, der var lidt hurtigere. Vi havde lavet nogle ændringer, der skulle forbedre performance under disse forhold, men de blev først afprøvet i konkurrence ved VM, fordi vi første del af sæsonen kun har sejlet 505. Tiltagene så ud til at virke, men de skal finpudses".

I 2018 bliver brødrene Bojsen-Møller nødt til at vælge, om de vil sejle VM i 505 eller i Flying Dutchman. De to stævner overlapper nemlig hinanden tidsmæssigt, desværre.







★ Interview & Portræt

★ Citat: 'Større skifte i sejler Danmarks organisationskultur'

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Mad om bord

★ Interview & Portræt

★ DS Sportschef Peter Hansen om hans første 100 dage...

★ Artikel

★ Havnens placering skaber tvivl om regler

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hund om bord

★ Gør det selv

★ Sejlbådens ror har aldrig været bedre, men kræver din...

★ Test af sejlbåde

★ Test: Lille båd - store muligheder

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sejlads til nære kyster

★ Interview & Portræt

★ Teammanager Peter Wibroe: 'Vi glæder os til at have begge...

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Første sommerferie i båden





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen