Vegvisir Race udvider palletten til også at omfatte en singlehanded start. Dermed bliver stævnet et af de få stævner i Skandinavien, der forsøger at samle både for doublehanded og singlehanded sejlsport i en slags shorthanded festival.
Efter et møde tidligere i august er det nu blevet endeligt vedtaget, at Vegvisir Race 2018 også vil indeholde en start for solo-sejlere.
– Vi har høstet en masse erfaringer i år, som vi kan bruge til næste års udgave. Vores vurdering er, at vi har hele organisationen på plads i forhold til afviklingen af sejladsen. Det vil derfor ikke være en fordobling klubbernes og den organisatoriske indsats at tilføje en start om fredagen også, siger stævneleder Jørgen Bojesen på vegne af de aktive sejlklubber i Guldborgsund Kommune: Guldborgland Bådelaug, Sejlforeningen Vikingen, Motorbådsklubben i Nykøbing, Sejl- og Motorbådsklubben Grønsund og Nysted Sejlklub.
70 udfordrende sømil
Dermed kommer stævnet til at summe endnu mere af aktivitet. Hovedbegivenheden er fortsat 2Star-løbet med start torsdag aften. Det er så planen, at singlehand-starten går et døgn senere ligeledes fra Nykøbing F.
Singlehand-starten bliver en udfordrende cirka 70 sømil lang sejlads. Trods den kortere distance bliver det på ikke en begyndersejlads. Guldborgsund i sig selv er udfordrende, og det er rundingen af en eller flere af øerne i Smålandshavet også – spørg bare deltagerne i årets udgave af Vegvisir Race, siger Morten Brandt fra event og kommunikations firmaet Shorthand ECM.
Alle er tilbage lørdag
Planen er, at alle både fra begge starter er tilbage senest lørdag eftermiddag, så deltagerne med garanti kan være med til præmieoverrækkelse og Vegvisir Race Afterparty.
– Banerne bliver offentliggjort senere på efteråret. Vi har imidlertid mange frihedsgrader i forhold til banerne, der sikrer, at vi kan have deltagerne tilbage senest lørdag eftermiddag. Sådan er det, da bådene ikke skal rundt om en ø, siger Jørgen Bojesen.
Skulle du være interesseret i, at deltage i eventet, eller ønsker du at vide mere kan du læse om dette års udgave, der blev afholdt ved midsommer.
Bådmagasinet er dansk mediepartner og støtter op om sejladsen. Derfor har vi valgt at lægge magasinartiklen om Vegvisir Race 2017 op til fri læsning. God fornøjelse!
Download artiklen som pdf - klik her.