Finn: Otto Strandvig - denne gang øverst på podiet

Fredag blev der gennemført fire sejladser i 3-7 ms fra en sydvestlig retning, som betød store vindspring og tryk forskelle hen over banen. Forholdene gjorde det muligt for alle deltagere at være med i dag, i modsætning til i går, hvor mange måtte opgive at sejle i den hårde vind. Men sejladserne var taktisk meget udfordrende og store placeringsskift var noget alle deltagere oplevede.

Fredagens bedste præstation stod vores svenske ven Fredrik Tegnhed for med to førstepladser. De øvrige sejladsvindere var Otto Strandvig og Svend Erik Molbech. Specielt Svend Eriks sejr var populær, da han er en af de tilbagevendte Finnjolle sejlere fra 1980erne.

To gange på podiet 

I sidste uge vandt Otto Strandvig en flot sølvmedalje ved Svensk mesterskab, men denne gang kan Strandvig træde øverst op på podiet, som ny danmarksmester i Finnjolle. Otto Strandvig må være i sit livs form, for overbevisende sejre i lørdagens afsluttende sejladser satte han sig suverænt på førstepladsen. Med hele seks prikker ud af 10 sejladser, satte Otto Strandvig en tyk streg under sin suveræne DM-sejr. 

Nummer to bliver Svend Erik Molbech efter en tæt dyst med Michael Staal. Kun ét point skiller dem på anden og tredje pladsen. Bedste udlænding blev Lars Edvall fra Sverige på fjerdepladsen.

Dagens sejladser blev gennemført i frisk og meget springende vinde fra vest.

Finnjolle sejlerne har været meget glade for hele arrangementet, og der skal lyde en stor ros til Nykøbing Sjælland sejlklub.

Resultater: link til ekstern pdf