Frederikshavn Seahawks vender tilbage til St. Petersburg

Fem vinder-klubber af Sejlsportsliga'er rundt omkring i Europa, og fem Swan Club50, det er hvad der skal til for at lave et anderledes og spændende offshore race.

Fra den 24. august og 14 dage frem, afvikles Nord Stream Race med start i Kiel og slut i St. Petersburg.

På vejen smutter de fem super fede Swan Club50 racere ind forbi KDY i Skovshoved Havn, hvor du kan opleve bådene fra den 27. - 28. august, hvorefter de sejler til Stockholm og Helsinki med slut destination som tidligere nævnt i St. Petersburg.

Mandag den 28. august, kl. 10.30 er der planlagt et 'in-shore-race' foran havnen, inden starten går på etapen til Stockholm.

Vinderne af Ligastævner

Det er vinderne af de enkelte Ligastævner fra 2016 i henholdsvis, Tyskland, Danmark (Frederikshavn, red.) Sverige, Finland og Rusland, som hver især 'får' et stk. Swan Club50 stillet til rådighed, og på den måde vender Frederikshavn ligesom tilbage til St. Petersburg. Det var jo lige netop her at klubben i den forgangne weekend kvalificerede sig til finalesejladserne i Sailing Champions League - en finale som skal sejles til efteråret, fra Porto Servo på Sardinien.

Se interview med teamet fra Frederikshavn her:

Tidligere blev Nord Stream Race sejlet i Swan 60, men fra i år er arrangørerne gået over til den nye Swan Club 50 som du kan opleve her, hvor vores kære kollegaer fra YachtingWorld har set nærmere på dette vidunder: