Anden afdeling af årets M32 Skandinavian Series er i gang, og den bliver afviklet over de næste par dage i norske Risør.
Der deltager kun fem af de syv hold som stillede til start i Göteborg for nogle uger tilbage, et stævne som Jonas Warrer og hans Wallén Racing team forøvrigt vandt. Nummer to og fem fra Göteborg, verdensmesteren Phil Robertson, og hollandske Pieter-Jan Postma er ikke med i Risør.
Det kan også være derfor at Jonas måske lagde lidt for meget pres på sig selv og teamet, da han udtalte inden stævnet at, citat: ’vi kan slå alle’ – hvilket jo beviseligt ikke er forkert, men teamet havde det svært på stævnets førstedag, hvor det blev til en lidt lunken midterplacering med serien, 2,2,5,5,4,2 hvilket rakte til en foreløbig tredjeplads.
Nickals Dackhammer og Ian Williams ser umiddelbart ud til at være rigtig godt sejlende tæt på de norske klipper. Begge teams lavede hele tre prikker torsdag, og de ligger med 10 og 12 point allerede lunt i front, med 8 point ned til netop Joans Warrer og Wallén Racing – MEN, der sejles både fredag og lørdag, så intet er afgjort.
Se highlights fra torsdagens sejladser, og interview med Jonas Warrer her: