M32: Warrer Racing vinder VM sølv

Finalendagen på Marstrand ved VM i M32 blæste væk, som mange af de andre dage i denne piv-ringe Skandinaviske såkaldte sommer, som sejlerne oplever for tiden. Der blev altså ikke sejlet ved VM på Marstrand, og lørdagens resultater stod derfor ved magt.

Inden, var der sejlet tre dages sejladser, hvor hele 16 M32 ’Cats’ var stillet til start, i det første VM for bådtypen, og efter M32-serie-stævnet i sidste uge på Marstrand, ja så var der virkelig prominente navne i feltet. Ian Williams, Nicklas Dackhammar, Matt Jerwood, Chris Steele og for ikke at glemme Phil Robertson.

Højt bundniveau og stabilitet

Det var ikke kun den imponerende førstedag, hvor Warrer Racing teamet sluttede i top tre som var med til at sikre Warrer Racing vm-sølvet. En lige så imponerende indsats i fredagens sejladser, hvor Jonas Warrer & Co. hele tre gange tyvstartede, men formåede at sejle sig op giver genlyd.

Artiklen fortsætter undet fotoet...

JonasWarrerM32

Det kan være svært at se, men med god vilje kan Jonas lige skimtes her, mellem storsejl og bom ;-) Foto: Anton Klock/M32 World

Når man tyvstarter i M32-klassen, så skal man lade sig falde ned som sidste båd, før man må hive hjem i skødet igen. At sejle sig op med serien 2,8,10 og 5 (fredag, red.) skal der virkelig noget til, og det var nok her at Warrer og Co. beviste at de hører med i verdenstoppen, og al træningen på Aarhusbugten bærer frugt.

Det lader til at Jonas Warrer og resten af teamet har fundet rigtig god fart, og i det hele taget holder et flot og højt bundniveau. Uden fart i båden, laver man ikke et så imponerende resultat.

Verdensmester blev Phil Robertson, som også vandt serie-stævnet ugen inden VM, så vi må nok kippe med flaget og kåre Robertson som øjeblikkets Mr. M32.

Se highlights fra lørdagens sejladser her:







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen