VM Star: Travl, men perfekt onsdag, både på vand og på land

Med mandagens aflyste sejlads, og dermed kun to gennemførte efter tirsdagen, var det nødvendigt at få så meget ud af den perfekte onsdag, så sejlerne var blevet varslet - lang dag på vandet, hvor to sejladser blev gennemført.

Det var simpelthen optimale forhold. Banerne var til lejligheden kortet en smule ned, så sejlerne gik i mål på læns, og på den møde var de jo også samlet i 'den rigtige ende' - og hurtigere klar til næste start.

Augie Diaz og Bruno Prada vandt dagens første sejlads, og teamet ligger samlet på en fjerdeplads - mens dagens anden sejlads blev vundet af teamet som også fører VM stævnet samlet, Eivind Melleby fra Norge med hans gast Joshua Revkin. Melleby har præsteret en serie i kronologisk rækkefølge, 4-3-2-1 og har med 10 point en 5-points føring ned til Lars Grael og Samuel Goncalves på andenpladsen. På stævnets tredjeplads er lige pt. det tyske team Reinhardt Schmidt og Paul Sradnick. 

Bedste danske team er stadig Jørgen Svendsen og Jens Chr. Jurlander som befinder sig på en flot 12. plads. Du får lige et link her til den samlede resultatliste efter fire sejladser.

Travl formand

Onsdagen var jo også mid-week-day, så der skulle deles nogle flere præmier ud en de forgående dage, hvilket skabte travlhed på podiet. Der skulle uddeles priser for de tre bedste i begge sejladser, og så var der pokaler til de bedst placerede teams efter henholdsvis tredje og fjerde sejlads - kom ikke og sig at Starbådssejlerne keder sig. 

Nyd endnu en super flot video fra ICARUS Sports, med highlights fra onsdagens aktiviteter på vand samt på land:

 






★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen