VM Star: Forrygende stemning i Troense - frivillige løfter i flok

Klubhuset i Troense Bådelaug summer af liv. Firs frivillige er mødt frem til den afgørende runde, inden det går løs med VM i Starbåd i farvandet ud for Troense.

Event Manager Torsten Jacobsen ringer med klokken. Deltagerne vinker og smiler til hinanden, snakken forstummer.

'Nu er det slut med at få nye gode ideer. Dem har der heldigvis været mange af. Og tak for det. Nu kører vi efter den plan, vi har lagt', siger Torsten Jacobsen med et stort smil. Han har det overordnede ansvar for at koordinere den praktiske del af VM.

Nu fremlægger de enkelte grupper deres forskellige ansvarsområder. Det er blandt andet registrering og opmåling af de 82 deltagende både, bortskaffelse af biler og trailere, velkomst i den til lejligheden opførte race village på havnen, forplejning af de mange gæster og frivillige, kontrollen med racet på havet ved Lunkebugten, forholdet til pressen osv. Alle ser ud til at have styr på deres område. Efter en lille times tid er alt gennemgået og man skilles igen efter håndtryk, kram og skulderklap.

'Det overrasker mig, at der er så mange detaljer i sådan et projekt', indrømmer Torsten Jacobsen.

Det er klart, at en lille by som Troense med kun 1.100 indbyggere bærer præg af det store rykind. Centrum af byen er trafikdæmpet og de mange trailere har fundet plads ude på den tidligere skibsværftsgrund Jacobsens Plads ud mod Svendborgsund.

Troense var tidligere præget af mange små skibsværfter i strandkanten. De leverede blandt andet skibe til at sejle æblehøsten fra øens plantager ud til mange danske provinsbyer. En tradition der stadig holdes i hævd, når årets høst transporteres ind til det nærliggende Svendborg om efteråret. I dag dyrkes de langs Danmarks vel nok smukkeste landsbygade, Grønnegade. Baghaverne til de stråtækte bindingsværkshuse er 200 meter lange.

StellaJacobsen.jpg

Torsten Jacobsen har sin hustru Stella med i en servicegruppe, der tager sig af deltagerne i Race Village efter sejladserne i Lunkebugten. Stella er en del af en gruppe på 22 kvinder, der ledes med smil og fast hånd af Grete Sommer.

'Jeg skal tage mig af servicen overfor sejlere og gæster i vores Race Village', siger Stella Jacobsen. Vi har en Star Village på 300 kvm direkte på havnen. Alle er velkomne. Men vi er her først og fremmest for at servicere de mange sejlere. Vi er tre på arbejde om formiddagen og fem om eftermiddagen, når sejlerne kommer i land.

Else Andersen sidder ved siden af Stella Jacobsen. Hun har boet hele sit liv i Troense, mens Stella flyttede hertil for lidt over tre år siden.

ElseAndersen.jpg

Else er en af dem, der skal sørge for mad til de mange frivillige.

'Det er morgenmad, frokost, sandwich og madpakker til dem, der skal ud på vandet', smiler Else. Det er 50 gange morgenmad, 30 madpakker og 20 til frokost. Vi sørger for, at de ikke får det samme hver dag.

De er begge enige om, at det er en fornøjelse at bo i det lille idylliske Troense ved Svendborgsund. De glædes over det hver dag. VM i Starbåd giver et ekstra pust til sammenholdet i den lille by ud for Svendborg.

'Den store opbakning styrker helt klart sammenholdet i Troense', slutter Stella og Else samstemmende med store smil.

Afholdelsen af VM i Starbåd er et eksempel på, at meget kan lade sig gøre, hvis blot man har den lokale opbakning. Og det har man i Troense Bådelaug.

RaceVillage inside.jpg

Der er til lejligheden etableret en super flot lounge ved Star VM i Troensen. 

Stemningen i Troense kan næsten ikke beskrives med ord. Solen og varmen er kommet, og den sejlerlandsby som området ved Troense Baadelaug et omdannet til, er så optimal som sjælden set. Det er super flot arrangement som er stablet på benene her, og mange prominente sejlere nyder denne lørdag åbningsceremonien. 

Nyd vedhæftede fotogalleri set gennem Øverups objektiv.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen