Der sker noget i Zoom8 klassen

Igennem de sidste 10 år har Zoom8 klassen markeret sig som en af Danmarks mest vindende klasser. Sejlere som Trine Bentzen, Anna Munch, Carsten Faubell og Sophus Jarvig, der er tidligere Zoom8-Verdensmestre eller Europamester, har alle sejlet jollen.

Kasper Skiveren og resten af Yachtklubben Furesøens ligahold er alle sejlere, vi vil komme til at høre og se mere til i fremtiden. Ligesom sejlere som Jesper Vogelius, Joakim Salskov Iversen og Jacob Faarvang har mærket sejlerglæden i Zoom8 og er i dag i fuld gang med at udleve drømmen om OL.

Det unikke ved Zoom8

Disse sejlere har været til stor inspiration for de nuværende Zoom8 sejlere. "Zoom8 jollen finder det brede smil frem, giver sejleren udfordringer og fart uden at være ude af kontrol. Fælles skippermøder på tværs af klubber og geografi og et koncept på vandet til stævner, som alle nyder godt af uanset, hvor de kommer fra er nogle af succesfaktorerne", fortæller Bo Jarvig.

Derudover står Zoom8 Danmark for nogle fantastiske fællesture til de internationale stævner, hvor det er hele familien, som hygger sig sammen med resten af deltagerne på kryds og tværs af klubber og nationaliteter. Blandt andet skal 27 danske sejlere deltage i det kommende VM, der sejles i Råå, Sverige.

Ny leverandør i Danmark

Udover Børresen og Doyle Sejl har Zoom8 fået en leverandør mere. Det er Aarhus Seashop, som vil kunne levere grej og nye joller fra Altair. DZA finder det interessant, at der er kommet endnu en forhandler i Danmark og tolker dette som en positiv udvikling med øget fokus på de unge sejlere, som ønsker at skifte jolle. Danmark er sammen med Sverige det land, hvor Zoom8 står stærkest.

 







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen