505: Bojsen-Møller vinder i Kiel - helt suverænt

Efter en helt suveræn serie, med hele fem førstepladser, kunne Jørgen og Jacob Bojsen-Møller træde øverst op på podiet i Kiel.

Som opvarmning til det forestående EM var spidserne samlet til Kieler ugens 505 stævne.

Der blev altså ikke givet ved dørene, og så meget desto mere, er Bojsen-Møller brødrernes sejr dybt beundringsværdig. Med hele fem prikker ud af 11 sejladser, og en føring fra dag ét, var der aldrig tvivl om hvem, der skulle træde øverst op på podiet. 17 points efter 10 sejladser, hvor en er trukket fra er jo ganske imponerende, ja totat suverænt.

Dagens fjerde og ottende plads ud af dagens tre afsluttende sejladser, viser dog trods alt at de 'gamle drenge' ikke er helt urørlige.

Men, det ændrede ikke ved den totalt dominans, som betød, at de sluttede med under ½ så mange points som nummer to, det franske team med Philippe Boite og Fountaine Mathieu, som lykkedes at holde de regerende verdensmestre fra Tyskland bag sig, hvor Hunger og Kleiner sejlede deres bedste i dag, med en 2-3-2, men nåede altså kun bronze.

EM sejles i Warnemünde om få dage, og Bojsen-Møller kunne vel næppe ønske sig en bedre optakt.

Link til resultatliste her

BMbrdr

Efter de to første dages sejladser havde brdr. Bojsen-Møller lavet en series på 1-2-1-1-1-2 som bragte dem suverænt i spidsen. En placering som holdt hele vejen hjem. Imponerende.