Der var ikke mere end mellem 2-4 meter pr. sekund, da Bogense Sejlklub bød H-bådene op til sejlads.
De 18 deltagende både blev sendt afsted i første start her lørdag kl. 11.00, og det lykkedes, trods forholdsvis svag vind, at få afviklet fire fine sejladser.
Sejlerne er lørdag eftermiddag omkring kl. 16.30 kommet i land og hygger sig ved anløbsbroen med en “moleøl”, inden man i aften samles til festmenu i Bogense Sejlklub.
Bådene sendes afsted igen søndag med første start kl. 10, hvor der i løbet af dagen forventes gennemført tre sejladser.
Se info m.v.: www.bogense-sejlklub.dk
Arrangørerne lykkedes med at få hele fire sejladser i hus, selv om der var ganske svag vind på vandet ud for Bogense, hvor årets første Ligastævne for H-bådene afvikles.