Princesa Sofía Cup: 49'er besætning sejler videre trods skade

Ved Princesa Sofía Cup er der fuld gang i sejladserne. I Nacra 17 ligger Lin Ea Cenholt og Christian Emil Lübeck treer efter ni sejladser. I går onsdag havde de ikke den bedste dag. Duoen udtrykker det således: "Svær dag med store vinddrejninger, hvor mange i toppen havde en tung dag. Vi er tilfredse med at slippe fra dagen med 2-13-7 og er stadig med i kampen på en nuværende 3. plads".

En stor overraskelse kom fra Nacra 17 besætningen, Calle Sørensen og Anne Katrine Løndorf, der i gårsdagens næstsidste sejlads kommer over målstregen som nummer to.

Skulder af led

I det store 49er felt, hvor der er seks danske besætninger, står Frederik Rask og Nikolaj Buhl for den bedste danske placering. De ligger på en foreløbig 17. plads - og det er til trods for, at Nikolajs skulder gik af led efter et styrt i tirsdags. Han er efterfølgende blevet tilset af en læge - og har besluttet at sejle videre.

Hos kvinderne i 49erFX er den nye besætning, Anne-Julie Schütt og Iben Nielsby, kommet ok fra start, og de indtager en 12. plads i stillingen.

Per Heegard har været på vandet og taget billeder. Se stort galleri her.

 

49er

17. Frederik Rask & Nikolaj Buhl

28. Mads Emil Lübeck & Marcus Bay

39. Tobias Hemdorff & Markus Nielsen

45. Michael Hansen & Mathias Sletten

50. Klaes Meier-Andersen & Carl Emil Baad Nielsen

51. Joachim Salskov-Iversen & Nicklas Jørgesen

  

49erFX

12. Anne-Julie Schütt & Iben Nielsby

20. Katrine Bendix Krogh & Line Just Emvang

 

Nacra 17

3. Lin Ea Cenholt & Christian Peter Lübeck

27. Calle Sørensen & Anne Katrine Løndorf

28. Josephine Frederiksen & Jesper Vogelius

 

Finnjolle

28. André Højen Christiansen

 

Laser Standard

81. Patrick Döpping

Drage

4. Frank Berg & co