Sæsonen er ikke rigtigt i gang på vore breddegrader, men årets Grand Prix Grade One stævne i Cannes er netop blevet færdigsejlet. Team 'Blue Lady' med Søren Pehrsson som bageste mand, Anders Bagger (Andy) som første mand og jeg, Philipp Skafte-Holm, i midten havde valgt at deltage i dette hårde felt med 45 både, hvoraf kun syv var amatører.
Sæsonen i Frankrig er skudt i gang. Foto: Philip Skafte-Holm.
Kun Andy og Philipp havde sejlet sammen før, og det var tilbage i dansk sejlsports guldalder, hvor de deltog i Admiral's Cup i Cowes tilbage i 1991. Vi måtte dog lige igennem et par af historierne, inden vi fandt hinanden. Blandt andet historien om hvordan man rydder op i et hus efter en animeret vandkamp!! og det der er værre - uden at blive buret inde!
Vi glemmer deres navne
Vi var eneste danske båd i Cannes. Dog, deltog Lars Hendriksen og Claus Olsen i 'Blue Haze' med Ivan Bradbury. De går normalt meget hurtigt, men det var ikke lige dem, der havde tur denne gang. Jesper Bendix og Thomas Egeskov sejlede med svenskeren Karl-Gustaf Loehr – en stærk cocktail som dog var en smule tyndere denne gang – vi holdt dem bag os, og de blev en flot 8'er samlet.
Blue Lady for sejl.
De øvrige på listen besluttede vi os for bare at sejle imod og glemme deres navne – når man ved, hvem der sider her og der af rockstars, så takker man Jørgen Ring for at have lært os, at vi skal sejle vores egen båd og ikke de andres – det gjorde vi så for det meste, altså.
Om at holde kadencen
En ny mast fra Southern Spar, lidt nye sejl fra Fritz og en god holdånd var opskriften for os. Vi lagde godt ud med en andenplads og var lige ved at skrive en historie til baadmagasinet.dk for at vise, at rusten ikke havde fat i de bærende dele. Vi turde ikke skrive, da vi var bange for ikke at kunne holde kadencen.
Vi holdt kadencen og erfarede, at vi går godt, når vi ikke sidder og sover. Vores placering som nummer fem samlet skyldtes, at vi to gange ikke holdt os til de planer, vi havde lagt umiddelbart før en start og en baneside. Det betød, at vi måtte sejle os op nærmest fra bunden, og vi endte i de sejladser på en fratrækker og en 16. plads.
Hvorfor er det, at vi bliver ved i den Drage? - og lader os slå til blods af alle de dygtige sejlere? Svaret er såre simpelt. Vi kan damn godt lide at gi' dem nogen på gummerne – specielt i de situationer, hvor de har tabt tandbeskytteren, og brillerne er duggede.
