Sjællands største singlehanded sejlads: One Star Challenge

One Star Challenge er en helt ny distancesejlads på 106 sømil, der har set dagens lys. Idé og koncept til solokapsejladsen One Star Challenge, er undfanget af Morten Thomsen og Per Dragelund, under overskriften “Solo Møn Rundt fra Køge” som oprindeligt var tænkt som en udfordring, mand til mand, mellem Morten og Per i hver deres L23'er.

Kapsejladslicens er ikke påkrævet, men arrangørerne opfordrer til, at klassebåde ikke stiller med specialsejl, der går ud over eventuelle klasseregler. Sejladsen gennemføres under flag, og der sejles efter søvejsreglerne.

Ruten

One Star Challenge starter i Køge, går gennem Bøgestrømmen, under Dronning Alexandrines bro og Farøbroerne, via Grønsund ud i Østersøen. Slutspurten sættes ind over den danske 'Biscay og sejladsen ender med måltagning, når sejlerne atter når Køge.

Til information så er Dronning Alexandrines bro  25 meter høj, men den nordlige Farø lavbro er 20 meter høj - så der er begrænsninger i dybdegang og i højde.

OneStarChallenge 2017 3

"Quantum laver som altid et godt oversigtskort til deltagerne, som udleves på et vandfast klistermærke (incl vejledende kurser, når banen ligger fast. Det skal dog bemærkes, at oversigtskortet i høj grad er vejledende, da bundforholdene i området har det med at variere sig", fortæller Henrik Jørgensen. Henrik Jørgen og makkeren Jan Hansen kommer ikke til at deltage i sejladsen, da deres både stikker for dybt i forhold til ruten.

Krav til deltagerne

Starten går fredag kl 10.00 den 26. maj 2017, og der er kun 100 pladser, så det gælder om at være hurtig, hvis man vil sikre sig en plads. Sikkerheden er i top, og der stilles følgende krav til deltagerne:

  • Redningsvest bæres under hele sejladsen! (hvis oppustelig skal reserve medbringes).
  • Livline/løbeliner skal være rigget klar på dæk og arrangørerne tilskynder, at den også anvendes, når der færdes på dækket.
  • Funktionsdygtig VHF (bærbar godtages).
  • 2 håndholdte nødblus og 2 nødraketter med gyldig udløbsdato.
  • Øsekar/lænsepumpe.
  • Brandslukker.
  • Kraftig lygte og/eller pandelampe (det bliver MEGET mørkt natten mellem 26.-27. maj).
  • Anker med minimum 30 meter ankerline/kæde.
  • Radarreflektor.

Se mere på www.onestarchallenge.dk og tilmelding kan foretages her.

Mere information kan erhverves hos stævneleder og deltager Per Dragelund på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen