Det lysner derude, og der er tegn på, at foråret er på vej. Om ganske få dage åbner bådudstillingen i Fredericia, og Kerteminde Sejlklub har åbnet for tilmelding til Classic Fyn Rundt 2017, der i år får start den 9. juni.
Du kan se indbydelse og Notice of Race på stævnesiden fynrundt.dk. Arrangørerne opfordrer til, at man allerede nu åbner sejlsæsonen ved at tilmelde sin båd og sine gaster til Classic Fyn Rundt. Som sædvanligt er der flere klasser at vælge imellem. Med måleregel er kapsejladsen opdelt i klasserne DH og ORC for kølbåde, samt Texel og IOMR for flerskrogsbåde. Classic Fyn Rundt er en del af 2Star Mesterskabsserien med klassen DH doublehanded 2Star.
Der spejdes efter vinden. Foto: Per Heegaard.
Også for tursejlere
Uden måleregel tilbyder Classic Fyn Rundt den traditionelle tursejlermulighed, som Kerteminde Sejlklub startede med for flere år - en model, der har nydt stor tilslutning.
Ved tilmeldingen vælger man, hvilken af de seks klasser man vil deltage i. Indenfor hver klasse vil der efter behov ske løbsinddeling som sædvanligt.
Tilmelding sker via stævnesiden.