Maxi-trimaran IDEC Sport krydsede i fredags Ækvator og befinder sig nu igen på den nordlige halvkugle. Francis Joyon, Sébastien Audigane, Clément Surtel, Gwenole Gahinet, Alex Pella og Bernard Stamm har dermed sat ny hurtigste tid på strækningen mellem Ushant (Ø vest for Brest i Frankrig) og ækvator efter runding af de tre kap'er (Kap Det Gode Håb/det sydligste punkt af afrika, Kap Leeuwin/det sydvestligeste punkt i Australien og Kap Horn/det sydligste punkt af Sydamerika). Den nye rekord lyder på 35 dage, 4 timer og 45 minutter. Dette er 2 dage, 22 timer og 36 minutter bedre end den tidligere rekord, der blev sat tid i 2012 af Loick Peyron og Maxi-trimaran Banque Populaire V.
Det er den femte rekord i denne udgave af Jules Verne Trophy, der bliver sat af Francis Joyon og teamet om bord på IDEC Sport. De andre rekorder er tidligere sat ved Cape Leeuwin, i Tasmanien, Den Internationale Datolinje og Kap Horn.
"At vi slår og satter endnu en rekord, det er noget, som kom helt bag på os", udtaler Francis Joyon i forbindelse med bådens tilbagevenden til den nordlige halvkugle. "Vi har haft så meget fokus på at passere 'Inter-Tropical Convergence Zone'. Noget, der har tvunget os til at gå mere vest på end den sædvanlige rute nord på. Vi har befundet os i et højtryk, og det er klart, at det fratager os noget fart i båden. Havet er meget roligt, himlen er grå, og det er meget varmt. Vi håber snart at kunne få noget mere vind, så vi kan komme tilbage på sporet mod Bretagne".
I skrivende stund forventes det, at IDEC Sport når Brest på torsdag i tidsrummet 08.00-13.00. Det betyder, at crewet om bord kan se frem til at slå Banque Populaire V's rekord fra 2012, der lyder på 45 dage, 13 timer, 42 minutter og 53 sekunder.