U19 VM - der er potentiale

U19 VM, hvor ni danske sejlere deltager, lakker mod enden. De danske sejlere kan se tilbage på en uge fyldt med gode lærige sejladser. "Inden konkurrencerne her i Auckland slutter med morgendagens sidste sejlads for alle klasser, så bliver konklusionen på holdets indsats, at vi har et stort potentiale iblandt de danske deltagende sejlere, og at holdet som sådan har leveret en robust præstation", lyder det fra træner Jan Christiansen.

Ingen forløsning

Det bliver nok ikke denne gang til den forløsende medalje, selvom både potentiale, forventninger og også den måde, der lejlighedsvis er blevet sejlet på godt kunne pege på muligheden. "Det kan man jo godt ærgre sig over som holdleder, men det vil jeg nu ikke gøre i lang tid. Jeg vil i stedet glæde mig over, at Marie og jeg har været her i Auckland med nogle meget dygtige danske sejlere, som gør rigtigt mange ting godt, og vi har både oplevet, hvad de kan. Men også hvad der mangler at blive fokuseret mere på at udvikle op til en sådan konkurrence. Det må vi så tage fat på", udtaler Jan Christiansen.

Den robuste præstation

Robust kan lyde som et ”lunkent” ord. Men her er det ikke tænkt sådan. Her er det tænkt som et meget positivt ord for en gruppe sejlere og et forbund som er endt med et uforløst potentiale og dermed en robust præstation. "Jeg vil mene, at vi har haft mere modgang end vi har fortjent, men at det samtidig ikke viser sig i resultaterne som et komplet forlis. Og fornemmelsen er heller ikke forlis. Der er så meget godt at bygge på, og der er nogle ret konkrete ting at tage fat på, som vil kunne give nogle tydelige forbedringer for mange af disse sejlere. At vi er robuste ses også af, at flere sejlere/besætninger har haft et avancement efter dagens sejladser".

Skærmbillede 2016 12 20 kl. 01.38.20

Den danske 29er i kamp med den new zealandske 29er. Foto: Pedro Martinez. Sailing Energy/ World Sailing.

At vise mod

"Planen i morgen tirsdag er at vise mod; at tage fat i de problemstillinger vi har haft og flytte på dem. Måske ikke helt, men dertil hvor man mener at kunne håndtere det. Vi ønsker alle skal komme herfra med en god afsluttende sejlads og en følelse af sportslig succes. Og det tror jeg, at alle har mulighed for i morgen", slutter Jan Christiansen, der har Marie Thusgaard Olsen med som assisterende træner.

Følg med i de danske og andres resultater her







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen