Fredag morgen stak IDEC Sport af sted og krydsede startlinjen ved øen Ushant ud for Brest i Normandiet, og målet er at sætte en ny rekord Jorden Rundt.
Jules Verne Trophy hedder sejladsen, nok kendt for de fleste af Bådmagasinets læsere, og skal rekorden i hus, ja så skal de være hjemme igen inden mandag den 30. Januar kl. 22.00.53 UTC. Det er altså rekorden på 45 dage 13 timer 42 minutter og 53 sekunder som skal slås, en rekord som Banque Populaire V med skipper Loïck Peyron satte tilbage i 2012.
Her fredag aften kl. 18 har IDEC SPORT snart krydset Biscayen, er de 66 sømil efter rekordholderen, men tilgengæld har de også mere end 22.000 sømil hjem endnu, så jeg tør godt påstå - intet er vist afgjort.
De 6 om bord på IDEC SPORT: Skipper Francis Joyon - Alex Pella - Gwénolé Gahinet - Clément Surtel - Sébastien Audigane og Bernard Stamm
Om IDEC SPORT: (Tidligere: Groupama 3, Banque Populaire VII)
Længde: 31.50 m
Bredde: 22.50 m
Vægt: 18,000 kg
Dybgang: 5.70 m
Mastehøjde: 33.50 m
Bygget i: Carbon-Nomex
Krydsstel: 411 m2
Med 'flyvesejl: 678 m2