Anne-Marie Rindom slutter stærkt af i Melbourne

Anne-Marie Rindom sluttede et begivenhedsrigt 2016 med en sølvmedalje ved World Cup-finalerne i Melbourne. Med både OL- og VM-bronze i løbet af 2016 har Laser Radial-sejler Anne-Marie Rindom cementeret sin position som ét af dansk sejlsports stærkeste kort i disse år.

Det blev på ny understreget ved den forløbne uges World Cup-finaler i Melbourne, Australien, hvor Rindom søndag sluttede året af med at vinde sølv – efter et stævne, hvor hun ugen igennem duellerede om førstepladsen med den hollandske OL-guldvinder Marit Bouwmeester.

Som ved OL var det også denne gang hollænderen, der sluttede øverst på podiet. I det afsluttende Medal Race, søndag, var Rindom den eneste, der kunne true Bouwmeesters føring. Trods det indbyrdes taktiske spil sluttede de to OL-duellanter som nummer et og to i finalesejladsen – med danskeren først over målstregen.

Elvstrøm mindet i Melbourne

Det var i Melbourne, at nyligt afdøde Paul Elvstrøm i 1956 vandt den tredje af sine fire OL-guld. Nyheden om hans bortgang faldt midt under stævnet og blev kraftigt markeret med overskrifter, mindeord og dedikationer i stævnets officielle pressemeddelelser i et omfang, der næppe tidligere er set tilsvarende.

Succesfuldt 2016 for de danske sejlere

Anne-Marie Rindom var eneste danske sejler til start i Melbourne. Siden OL i august har hun holdt en længere pause frem til begyndelsen af november, hvor hun genoptog Laser Radial-træningen.

2016 har generelt været et succesfuldt år for de danske sejlere - med i alt syv medaljer ved mesterskabsstævner i de olympiske klasser.

Foruden Rindoms OL- og VM-medaljer tæller listen OL-bronze og EM-guld til Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen i 49erFX samt VM-sølv til Anne-Julie og Maiken Foght Schütt ligeledes i 49erFX. Dertil VM-sølv i Nacra 17 til Anette Viborg og Allan Nørregaard samt VM-sølv til Jonas Høgh-Christensen i Finnjolle.

Næste store opgave for de danske landsholdssejlere bliver World Cup-stævnet i Miami, USA, i slutningen af januar 2017.

Resultater fra World Cuppen her







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen