Århundredets propaganda-kup i Hellerup

Paul Joseph Goebbels, minister for presse, radio- og filmproduktion, strategen bag det 3. riges image, må fra sin elendige placering i det brændende helvede sidde og sende ”thumps up” til Jørgen Svendsen-gruppen og deres skarpe talsmand Lars Kindt Hendriksen.

Da Frank Berg tirsdag aften, forud for afstemningen af formand, rejste sig, var det kulminationen af et nøje planlagt kup, som var Olsen Banden værdigt.

Redaktionen har tidligere stillet spørgsmålene:

  • Er det nødvendig, at Svenden også smider sejlerhandsken og tager kontortøjet på?
  • Er det der deres virkelige spidskompetence ligger?

Jørgen Svendsen holdet har åbenlyst ikke den store erfaring som frivillig i klubbens bestyrelseslokale, men spørgsmålet stod åbent om disse fire markante profiler ikke sammen kunne skabe forandringer, udvikling og gøre nye tiltag? De kommer alle fra erhvervslivet.

Lidt utraditionelt havde gruppen på forhånd meddelt, at det var et ”alle for en” i bestyrelsen. Så deres kandidatur kun var til rådighed, hvis Jørgen Svendsen blev ny formand for Hellerup Sejlklub.

Den store løgn

Sandheden er, at hverken Jørgen Svendsen, Frank Stigborg, Stefan Myralf eller Frank Berg havde nogen intentioner om at træde ind i bestyrelsen i Hellerup Sejlklub. Allerede søndag havde redaktionen, som de eneste, gennemskuet plottet. Artiklen var skrevet, og så viste Svendsen gruppen kommunikative evner. Artiklen blev redigeret, så hemmeligheden kunne bevares til der, hvor Frank Berg gik på scenen tirsdag aften.

Ikke et sekund kunne disse superaktive sejlere drømme om at stille jollen på græs og bruge deres tid og energi på en dagligdag med endeløse politiske diskussioner som kræver ”konsensus”. De er blandt deres generations dygtigste sejlere, men Svendsen, Stigborg, Myrälf og Berg er også nogle af havnens største egoér, hvor det demokratiske begreb overhovedet ikke indgår i deres beslutningsprocesser.

Har Svendsen gruppen så snydt nogen?

Nej, de har vundet alt! De har opnået deres mål i et omfang, de end ikke turde drømme om.
Hellerup Sejlklub er blevet gennemrusket i en grad, så spørgsmålet er om støvet nogensinde lægger sig? Årets generalforsamling havde 205 medlemmer med stemmeret, næsten 25 % af klubbens samlede medlemsskare.

Der blev rusket op i bestyrelsen med Marie Dela Johnsen som ny formand. Genvalg til solide kræfter i Jan Sandberg og Peter Steffensen Lübeck og så nytænkning med valget af to CB66 sejlere Tomas Krüger Andersen og Simon Mørup-Petersen.

Jørgen Svendsen blev selv valgt som intern kritisk revisor, så de kommende år kan han igen give generalforsamlingen dybtgående lektioner i virkeligheden bag tallene.

Svendsen-gruppen og det bagvedliggende ”Klub Liv” blev ignoreret af den gamle bestyrelse i to år. Op til generalforsamlingen tog de grusom hævn - kørte klubbens borgerskab rundt i manegen efter gehør. Alt hvad de bad om, fik de fremført, og budskabet fra gruppen 'Dag-1' i ny HS tid er, at de bakker op og støttter den nye bestyrelse i Hellerup Sejlklub.

Marie Dela Johnsen er deres kvinde, på redaktionen kan vi kun bukke i respekt og sige én ting: ”Skide godt Egon..., undskyld Svendsen, Stigborg, Myrälf, Berg og Hendriksen".







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen