Sne Cup - vil du sejle kapsejlads 2. juledag?

Lynetten indbyder igen i år til kapsejlads 2. juledag, hvor man kan se frem til nogle hyggelige timer på vandet - måske lette ens samvittighed over de store mængder mad ved at få rørt sig lidt?

Hvor om alt er, har du stadig vand under kølen og ingen aftaler i kalenderen, så er du indbudt til nogle hyggelige timer i selskab med andre sejlere. Sidste tilmelding er på selve dagen klokken 09.00, så du kan jo vælge udfra vejr og dagsformen. Deltagergebyret er kun 100 kroner, så det vælter nok ikke julebudgettet. Det vil for alle deltagende både være gratis at ligge i Sejlklubbens havn fra den 22. december til 31. december 2016 - så båden kan jo med fordel sejles i position til deltagelse i Sne Cup 2016.

Der er fælles morgenmad og skippermøde klokken 09.00. Efterfølgende begiver sejlerne sig ud på vandet for at sejle en kapsejlads af en varighed på 1,5-2 timer - man regner med at første varselsskud skydes af klokken 10.55.

Det hele er selvfølgelig afhængig af vejret. Ved tidligere Sne Cup stævner har det både været smukt vejr, snevejr eller tåget. Rahlf Nielsen fra Lynetten udtaler: "Vi plejer at være en del både, som hygger os på vandet – i stedet for at bruge endnu en dag på julefrokoster. Vi håber at kunne byde på en dag med masser af action og fart på vandet. Men ofte er vejret ikke helt pålideligt, og vi har oplevet meget forskelligt vejr gennem tiden. Nogle gange har vi afviklet dette stævne i sol og 5-8 grader, men har da også prøvet at rydde dækket for is og sne, inden vi kunne sætte sejl. Men sjovt plejer det at være".

Tilmelding kan ske til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - Betaling kan ske ved indbetaling på bankkonto 6506 – 3060750350 (anfør sejlnummer og bådtype).

 







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen