Herlig efterårsdag på Sundet ved Pantaenius Autumn Regatta

Pantaenius Autumn Regatta startede tidligere i dag, hvor 160 sejlere var på vandet. Der startes i to starter, nemlig ORCi og DH. Stabil frisk NØ vind gav ideelle efterårsforhold for sejlerne, der dyster på en op-ned-bane placeret ud for Rungsted Havn. Se flere billeder fra sejladsen her.

Efter dagens sejlads kunne sejlerne få en velfortjent 'moleøl' på førstesalen i KDY's klubhus.

Stævnet fortsætter i morgen, hvor der er planlagt tre sejladser. Første start er sat til klokken 10.00, og man sætter senest en sejlads i gang klokken 15.00. Når sejlerne kommer i land er der grill pølser og mole øl, samt præmieuddeling.

Ud over flotte præmier til de bedste i ORCi og DS klasserne, så kommer de vindende skippere til at kæmpe om den traditionelle hovedpræmie ved Pantaenius Autumn Regatta, nemlig skipperens vægt i vin. Konkurrencen afgøres af en quiz.

Resultaterne kan findes her:
kdy.dk/regattaMain.php4?Regid=256&cfgMenuVer=regatta_256_dk&ext=&&sprogP=dk