J/70: Dansk klassemesterskab og NM en realitet

Det var første dag og tre friske sejladser i "Grundig Sailing Cup - Nordic J/70 Championship" i Skovshoved - der samtidig også er Dansk Klassemesterskab.

Der er 19 startende fra DEN, NOR og SWE, og de danske sejlere kom rigtig pænt fra starten i dag. Særlig den tidligere OL-sejlere Trine Abrahamsen lagde flot ud med 2-6-2 og ligger nr. 2 sammenlagt.
Men der er også en række andre danske både med i toppen efter førstedagen.

Det blev en dag med 7-10 m/s, præget af lidt springende vind pga. af byger, men det blev tre gode sejladser relativt tæt på normolen i Skovshoved, hvor tilskuerne kunne se bådene ved topmærket og når de satte gennaker i den friske vind. Hver sejlads er kun på ca. 45 minutter og der sejles to runder på en op-ned-bane.

Alle bådene ligger på rad og række på indermolen i den nordlige del af Skovshoved havn, og det er det største felt af J/70 som indtil hu har været samlet i Danmark.

Efter dagens sejladser, samledes sejlerne til mole øl ved klubhuset, hvor snakken gik livligt om dagens sejladser, og der blev taget teamsfoto af stævnets fotograf.

I dag lørdag, vil byde på op til fem sejladser, hvorefter der naturligvis igen er samling og moleøl, og derefter mødes alle sejlerne lørdag eften i Hellerup Sejlklubs stor Hal til sejlermiddag og hygge.

Setup'et omkring Grundig Sailing Cup er, at der skal være gode sejladser samt socialt godt miljø blandt sejlerne i klassen. Det skal være sjovt at sejle J/70 Fleet stævner.

Grundig Sailing Cup eksisterer allerede som nationale serier i Norge og Sverige, mens KDY starter en dansk serie næste år i samarbejde med andre klubber.

Inkl. DS ligabådene er der næsten 30 stk. J/70 både i Danmark, så der vil være basis for at være med i en sjov klasse for ikke mindst alle de klubber som har købt J/70 de seneste to år.

Der er pt. fire private både, og det er håbet at der kommer flere til sæson 2017. Så Grundig Sailing Cup bliver et godt kapsejladstilbud med fleet race til alle danske J/70'ere.

Vedhæftet resultatet efter dagens tre sejladser.

Start 001

19 J/70'ere er til start ved det første NM og Dansk klassemesterskab nogensinde. Det lykkedes ikke at få godkendt et officielt DM i Dansk Sejlunion i denne sæson. Foto: Per Heegaard/HS og KDY.