Er det sådan Drage-sagen burde lukkes?

Bådmagasinet er kommet i besiddelse af de protestskemaer der blev indgivet ved årets Dragon Gold Cup i Hornbæk.  Det har tidligere været fremme at jury’en ikke mente at Christian Lerche, som var Principal Race Officer, (PRO, red.) havde mandat til at godkende det bådskifte som Nicklas Holm fik godkendt på vandet.

I et af de prostesskema’er fremgår det under ’Facts found’ at jury’en finder Lerches godkendelse for en ’inproper action’ – altså en forkert handling!

Et af de danske medlemmer af jury’en Jesper Wilken, udtalte da også til Bådmagasinet tidligere på måneden, at Lerche ikke havde bemyndigelse til at godkende dette bådskifte. Vi undrede os over dette svar, og spurgte Wilken hvem han så havde forestillet sig der skulle godkende det, hvilket vi ikke fik svar på. 

Nu fremgår det dog af klassereglerne, samt Sailing Instructions, at det netop er stævnets PRO som skal godkende sådan et bådskifte, og Bådmagasinet har i den anledning forsøgt at få en yderligere kommentar fra Jesper Wilken, gerne med en begrundelse for hvorfor Lerches beslutning skulle være forkert? Dette er ikke lykkes, hverken Jesper Wilken eller Christian Lerche ønsker at udtale sig til Bådmagasinet.

Samtidig har formanden for den Internationale Dragon Association Vasily Senatorov været fremme med en erklæring, at de er uenige med den beslutning som jury’en traf i Hornbæk, men at de accepterer den, for at få ro på sagen. Det fremgår af IDAs melding, at de ikke vælger at gøre mere ved den sag.

Her fra Bådmagasinet ønsker vi også at lukke sagen. Det havde været perfekt hvis vi alle havde kunnet lære af sådan en episode, men sådan bliver det ikke!

For at få lukket sagen på en pæn og ordentlig måde, ja så burde juryen i mine øjne give Lerche en undskyldning, eller hvis det ord er svært at få sagt, så i hvert tilfælde en beklagelse, at de ikke lige havde styr på de Sailing Instructions, som Dragon Gold Cup i Hornbæk blev afviklet under.

Herefter burde sejlerne helt klart gøre det samme overfor Nicklas Holm. At opleve en pibekoncert med bu-råb fra ens sejlervenner, som måske var ment mod helt andre (juryen måske?) - samt udeblivelse af Drageklassens formand Senatorov ifm. præmieoverrækkelsen er ganske enkelt ikke i orden.

Alt andet kan få tankerne henledt på kammerateri, og det ville være rigtig ærgerligt hvis sådan noget pludselig blev hængende i luften!







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen