Dragon Gold Cup: To danske både i front

Torsdag morgen var det kun lykkedes at få gennemført to sejladser ved Gold Cup i Hornbæk, så det var en stor lettelse at få yderligere to sejladser i kassen, og så endda med så fine resultater, set med danske briller, at vi har to både som de førende.

I dag fredag er sidste sejladsdag og præmie komsammen er fastsat til kl. 16.30, og den flyttes ikke.

Helt ekstraordinært var der givet accept til at starte kl. 10.00 og sejle to sejladser. Sejlerne og vinden drillede overdommer Christian Lerche med omstart på omstart. Flere gange måtte overdommeren sættte det sorte flag, så det var ikke alle der kom af sted da de kom først i gang kl. 11.00.

Det er et flot syn på den nu 750 meter lange startlinje, i løbet af kort tid er feltet spredt over et enormt område. Banen er så lang, så selv efter første mærkerunding er afstanden fra de førende og de sidste næste 10 minutter.

Dem der har det sværeste er naturligvis dem nede i feltet. De sejler hele tiden med konkurrenter der er i vejen, ødelægger den gode vind eller tvinger bort fra det spor man mener er det optimale for en. Lyn hurtigt taber man 10 placeringer, på et enkelt fejlslag. I mål er de vindende ofte et hele baneben foran de sidste, formentlig en voldsom frustrerende oplevelse. I torsdagens første sejlads havde kronprinsen trukket det tunge lod, at være nummer sidst rundt om topmærket. I mål var besætningen fortsat i den tunge ende af feltet.

I den anden ende af feltet vandt favoritten UAE 9 Bunker Queen, med Nicklas Holm lige efter på en fornem anden plads. Tyske Marchus Bennecke med Theis Palm som forgast på en tredje plads.

Det er også vanskelige forhold der sejles under, sejlerne havde medstrøm og vinden omkring 275 grader da starten gik i første sejlads. Det rejste nogle store krappe bølger som frustrerede mange dragesejlere.

Nicklas Holm, som torsdag morgen var et af de gode bud på en dansk topplacering, var med deres andenplads også bedste danske besætning i dagens første sejlads. Men så skete katastrofen.

I pausen mellem de to sejladser kom Nicklas Holm for tæt på en tilskuerebåde, det løse bagstag hang fast i et ankerbeslag, og besætningen fik masten bøjet. Et hændeligt, men forbandet uheld.

Besætningen fik lov til at bytte båd på vandet med Nicklas' far David Holm, som er noget dårligere placeret i det samlede løb.

I fjerde sejlads blev det i første om gang noteret som en 25. plads til Nicklas Holm, men efterfølgende rettet til en 6! Hvad der lige er sket her, skal vi på redaktionen lade være usagt, men vi forfølger naturligvis episoden. Umiddelbart ville vi gætte på en slags godtgørelse, men dette burde også fremgå af resultatlisen, så om det bare var en tastefejl i første om gang skal vi ikke kunne sige, men to danske både i front er i hvert tilfælde en realitet.

For Jørgen Schönherr er noteret som nummer to, og lige efter. Schönherr sluttede dagen af med en førsteplads og sejlede med denne, helt frem i front i kampen om den samlede titel.

Nu er der, som mange gange nævnt, ikke fratrækker i Drageon Gold Cup, og det ligner en komfortabel føring, med 11 point ned til Schönherr, men alt kan stadig ske, så det bliver en meget spændende dag på vandet ud for Hornbæk.

Niklas Holm får leveret en ny mast i løbet af natten, så han er klar til start i morgen fredag.

Se de samlede resultater efter fire sejladser her

Opdateret fredag kl. 7.15

Bådmagasinet talte her til morgen med dommer Chr. Lerche som kunne bekræfte at den Internationale jury havde givet Nicklas Holm godgørelse af deres 25. plads i fjerde sejlads, hvilket bringer den danske båd med Jonas Høgh Christensen og Mathias Thomsen om bord helt i front.