For meget mandag, for lidt onsdag hvor Dragerne blev trukket i havn

Onsdag var ikke nogen stor sportslig succes i Hornbæk, vinden var der enten ikke eller også roterede den kompasset rundt. En rigtig øv dag, kort sagt.

Ventetiden skulle slås ihjel, deres udsendte fandt en samling gamle ”Sejl & Motor” årgang 1973, den gang skrev jeg for Yngling klassen hvor jeg selv var super aktiv . Fornøjeligt som den dengang kun 16årige Lassen havde en lille Hemmingway i sin allerede spirende runde mave.

”Igen viser vejrguderne, gennem deres manglende vilje til at lave ordentlig vind, at de ikke vil hvor elskede sport...” Dengang for 43 år siden gjaldt det en spildt sejler weekend på Furesøen, i dag gjaldt det farvandet ud for Hornbæk.

Allerede fra morgenstunden så det skidt ud, flagene hang slapt ned, undtagen det Kinesiske og Hong Kong flaget, det var saboteret hvor linjen var skåret over. Faktisk har der været en flagkrise, for officielt må stævnet kun flage med det officielle Kinaflag og så absolut ikke Hong Kong flaget.

Hornbæk Bådklub genoptog den civile ulydighed der også prægede bygningen af havnen tilbage i 1820, hvor den daværende Frederik sagde nej til byggeriet af havnen. Satte Kina flaget øverst og Hong Kong nederst, for anden gang skabte det lokal selvtægt.

I går drev Drage flåden ud på vandet, i forventning om de kunne have gennemført en letvejrs sejlads. Det blev en lang dags venten, dommerskibet forsøgte med alle midler at finde en brugbar løsning. Det var forgæves, fuldkommen forgæves. Så det gjaldt om at finde alternativer, udover den lange middagslur.

Pensionistprinsen Henrik var i tilskuernes rolle i sin Riva motorbåd, sammen med gode venner. Målet var at følge kronprinsen og barnebarnet Christian på banen. Ja, jeg troede at Christian skulle passe sin skole, men alligevel havde den unge prins sneget sig ud af slottet med far - ud og sejle. Synd, det var spild af god folkeskole tid.

Tirsdag aften var der stor galla på stranden, alle sejlerne, borgmesteren og alle de lokale kendte kunne trykke hånd med Ilse og nyde en fornem aften i et telt på stranden. I det fineste puds, mødte sejlerne op. Det der gjorde aften helt speciel var, at Aage Birch og frue sagde ja til at være aftens æresgæst.

Det har holdt hårdt for den ældre sejler der fylder 90 år den 23, september at sige ja til æren. Men det virkede som om hr. og fru Birch havde en god aften i nutidens dragesejleres gode selskab, som en sådan aften gennemfører de samme traditioner som dengang Aage Birch var kongen af klassen.

birch2

Aage Birch med frue, æresgæst ved gallamiddagen i Hornbæk. Aage Birch er den mest vindende Drage Gold Cup sejler gennem tiderne, og den 23. september fylder Aage Birch 90 år. Foto: Henrik Hansen

Kun to gennemført!

Nu har vi været i gang siden søndag og der er kun gennemført to sejladser, mandag blæste det for meget og i går blæste det for lidt. Konsekvensen er, at der i dag torsdag forsøges at gennemføres to sejladser, så det bliver en forfærdelig lang dag for de mange dragesejlere.

Det er helt uklart hvem der løber med trofæet, der er mindst 10 besætninger som har muligheden. Bare en dårlig sejlads så er løbet kørt. For i Dragon Gold Cup er der ingen fratrækker. At det bliver en betalt besætning ligger fuldkommenklart, så det åbne spørgsmål er hvilken amatør besætning der vinder og hvor langt kommer de op i præmielisten?

Mens vi venter, kan du glædes over interviewet med Aage Birch, en gratis lille gave fra den gavmilde redaktør Øverup. Nyd det, for gavmild? Her er den trinde Øverup langt uden for sin komfortzone. Du får interviewet med Aage Birch helt gratis her

På gensyn, deres udsendte Henrik Hansen og Nicolai Lassen i Hornbæk