Ung talentfuld Lasersejler udnytter sponsorstøtte til fulde

Imens sommeren har budt på OL med masser af sejlsport med to danske medaljer og ikke at forglemme en cool lige ved og næsten 4. plads, har de lidt yngre sejlere i Laserklassen også været på arbejde.

Der er sejlet VM i Laser 4,7 med 38 nationer, Laser Radial Youth EM også med dansk deltagelse og en flot 4. plads til Laura Kragh Egå Sejlklub, og U21 VM i Laser Standard og Radial.

Patrick EM2

Pigerne Laser Radial felt, da det blæste en del. Foto: Sara M.

Talentet Patrick Döpping, som i foråret blev støttet af Tuborg Yachtklub og et Royal Casino legat, bruger også sommeren på både VM og EM. Og med støtten fra de to sponsorer er det blevet muligt for Patrick at planlægge en længere sommer, hvor der både har været plads til to Europacup stævner, to længere træningsophold i Kiel, U21 Laser World Championship i Kiel og U21 Laser European Championship i Split.

En 8. og 6. plads i Warnemünde og Polen var nok til vinde U19 kategorien ved begge Europacups. Så selvom det samlede stævneresultat ikke helt levede op til forventningerne var det en fair optakt til årets primære mål U21 Laser World Championship og U21 European Championship.

Målsætning for VM var en top 10 placering, og der blev også lagt fint ud med en 2. 14. og 3. plads. Men desværre blev andenpladsen vekslet til en UDF. Det samt to ikke supersejladser i tyverne bevirkede, at Patrick endte på en ikke tilfredsstillende 17. plads, og langt fra målsætningen om top ti.

Efter VM er turen gået videre til Kroatien, hvor der i øjeblikket sejles U21 EM. Med en sjette og to andenpladser ligger Patrick efter anden sejladsdag på fjerde pladsen og tredje bedste U19 Sejler.

Stævnet kan følges på: http://eurolaseru21.com/

Et godt træningsnetværk

Udover deltagelse i to mesterskaber er det for Patrick også et mål at blive en del af et internationalt træningsnetværk, udover at træne sammen med sejlere fra bl.a. Tyskland og Portugal er der aftalt et træningssamarbejde med sejlere fra Irland og Ungarn.

Det er selvfølgelig målet at noget træning på sigt også vil foregå i Danmark, således at det bliver til gavn for det samlede danske Lasermiljø.

Ved LaserRadialYouth European Championship deltog følgende danskere:

Laura Krag Frederiksen 4. plads
Lauritz Walsøe 17. plads
Andreas Krabbe-Christensen 62. plads
Gustav Skydsgaard DalKjær 68. plads

Ved Laser U21 World Championship deltog følgende danskere:

Laura Topsøe-Jensen 41. plads
Pernille Aaberg 43. plads
Georg Bunk Lauritzen 118. plads
Patrick Döpping 17. plads