Historiske præmier til historisk stævne

I anledningen af KDY’s 150 års jubilæum afholder klubben i denne uge Wessel & Vett Cup, hvor 45 klassiske 12mR, 8mR og 5.5mR racer om henholdsvis de baltiske mesterskaber, EM og VM. Ud over de historiske vandrepræmier, der uddeles vil de vindende sejlere fra hele verden belønnes med smukke, historiske, danske porcelænsmalede præmier fra Royal Copenhagen.

”Det er med stor glæde at Royal Copenhagen vil indgå et partnerskab med os i forbindelse med dette stævne”, udtaler KDY’s formand Lars Ive, der understreger vigtigheden i uddelingen af værdsatte præmier: ”Præmierne sætter prikken over i’et til et stævne. Sejlerne får unikke gaver med hjem, der virkeligt fuldender oplevelsen af at være på Øresund ud for København”

Musselmalede præmier

Royal Copenhagen leverer nogle af porcelænsfabrikkens mest eksklusive præmier til stævnet. De vindende sejlere belønnes med Musselmalede tallerkener både i form af helblonde, halvblonde og riflede version. Første pladsen vil endda få specialproducerede porcelænsfad, der ikke kan købes i butikkerne. Sejlerne vil ligeledes få daglige præmier i form af de populære moderne Blå Mega og Blå Elements termokopper.

For Royal Copenhagen er partnerskabet med KDY i anledningen af Wessel & Vett Cup et naturligt valg. ”Vi støtter glædeligt dette store stævne og bidrager gerne med at fuldende oplevelsen i København via vores produkter. Der er mange synergier mellem de smukke både samt vores håndmalede produkter – håndarbejdet, det æstetiske og historien”, udtaler Sjoerd Leeflang, Global Business Director for Royal Copenhagen.

Wessel & Vett Cup’s første runde foregår fra den 16.-21. august, hvorefter 5.5mR vil sejle om VM-titlen indtil den 26. august.







★ Test af motorbåd

★ Northman 1300 trawler: Flydende komfort til cruising i lavt...

★ Interview & Portræt

★ Jonas Warrer om OL-format: ’God måde at gøre det på - hvis vi...

★ Test af sejlbåde

★ Bavaria 31: Vellykket og funktionel cruiser

★ Test af motorbåd

★ Elegante ulve i fåreklæder

★ Artikel

★ Museum udsender mayday

★ Artikel

★ Teknologi fra 'superyachts' på vej til danske sejlere

★ Artikel

★ Konkurs efter mislykket rekonstruktion

★ Artikel

★ Sejlsporten tester nye formater for OL 2028





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen