Efter fem års dansk triumf ved Women's Match i Lysekil, Sverige, lykkedes det svenske Anna Östling at tage sejren i finalen over Stephanie Roble fra USA. Med mindst mulige marginaler pressede den svenske match race-stjerne sig til 2-1 sejren. "Det er så godt. Så dejligt at se målflaget komme op. Vi har bare ventet på dette her", fortalte en lettet Anna Östlige lige efter målgangen.
Danskerne nåede ikke finalen
Selv om både Camilla Ulrikkeholm og Lotte Meldgaard har gjort god figur ved stævnet i Lysekil, så lykkedes det altså ikke for de danske sejlere at nå finalen. Camilla Ulrikkeholm, der var titelforsvarer, sluttede på en tredjeplads. Hvis det kan trøste hende, så beholder hun andenpladsen i WIM Series, der føres af Anna Östling.
Anna Östling mødte regerende verdensmester, Lotte Meldgaard, i semifinalen. Det var dog ikke Meldgaards dag, og Östling besejrede Team Meldgaard uden besvær 3-0. Camilla Ulrikkeholm bed lidt mere fra sig i sin semifinale mod Stephanie Roble. Det blev først til to sejre over amerikaneren. I tredje sejlads tildeles Ulrikkeholm en straf kort før start, der gjorde det svært for hende at komme tilbage. "Det føltes som om, at vi trådte et niveau ned efter dette - og ikke formåde at komme tilbage i kampen", udtalte hun efterfølgende. Stephanie Roble endte med at besejre Ulrikkeholm 3-2.
Team Ulrikkeholm i dyst mod Stephanie Roble - en dyst de desværre taber. Foto: Per Heegaard.
'Danskerfinalen' aka Petit finalen blev et, som før omtalt, et opgør mellem KDYerne Camilla Ulrikkeholm og Lotte Meldgaard. De to teams kender hinanden utrolig godt og har ofte sejlet mod hinanden. Det blev dog Ulrikkeholm, der løb med en 2-1 sejr over Meldgaard. Dermed vandt Team Ulrikkeholm bronze i Lysekil - ligesom teamet beholder andenplads i WIM Series med 38 points.
Team Lotte Meldgaard blev nummer fire i Lysekil. Foto: Per Heegaard.
Anna Östling fører nu WIM Series med hele 50 points. Næste afdeling af WIM Series sejles i slutningen af september måned i Sheboygan, USA.
Resultat Lysekil Women’s Match 2016
1. Anna Östling, SWE, 25
2. Stephanie Roble, USA, 22
3. Camilla Ulrikkeholm Klinkby, DEN, 20
4. Lotte Meldgaard, DEN, 18
5. Caroline Sylvan, SWE, 16
6. Pauline Courtois, FRA, 14
7. Alexa Bezel, SUI, 12
8. Johanna Bergqvist, SWE, 1r
9. Sanna Häger, SWE, 8
10. Marinella Laaksonen, FIN, 7