Flere danske sejlere på podiet ved Junior Nordic Championship

Horsens Sejlklub har i denne uge været værter for Junior Nordic Championship i klasserne: Optimist, Laser 4.7, Europajolle og Zoom8. Over 230 sejlere har deltaget i stævnet, der har været præget af typisk dansk sommervejr med sol, regn og skiftende vind.

DSC07015

Her er det optimistjollernes felt. Foto: Horsens Sejlklub.

I optimistklassen, både hos drengene og pigerne, var de svenske sejlere dominerende. Sverige tog rent bord hos drengene, mens der hos pigerne sneg sig en finne ind på tredjepladsen. Bedste danske dreng efter feltets seks sejladser blev Kasper Spodsberg, der sluttede som nummer seks. Hos pigerne er Laura Kjær bedste danske sejler med en 18. plads overalt.

I Zoom8 feltet på seksten sejlere blev det dog til et rent dansk podie efter otte sejladser. Jesper Bergmann Fabrin fra Yachtklubben Furesøen vinder à points med Marie-Louise Harboe fra Faaborg Sejlklub, men Jesper har flere førstepladser end Marie-Louise - og løber således med sejren i klassen. Bronzen napper Lucas Hopmann fra Yachtklubben Furesøen.

Til gengæld er Anna Munch fra Kaløvig Bådelaug suverænt sejlende i Europajolle klassen, hvor hun vinder med hele 28 points ned til nummer to, danske Nikolai Tiedemann. Anna Munch vandt tidligere i denne her måned VM sølv i Torbole, Italien.

DSC07355

Europajolle DEN 1621 er danske Mikkel Mogensen. Foto: Horsens Sejlklub.

I Laser 4.7 blev Christian Spodsbjerg bedste dansker med en sølvmedalje. Guldet gik til Olle Aronsson fra Sverige, der kun kunne tælle otte points efter otte sejladser, imponerende.

 

Optimist (drenge)

1. Christoffer Hallin, Sverige, 34

2. Theo Westerlind, Sverige, 36

3. Jonathan Llado Krensler, Sverige, 36

Se hele listen her.

 

Optimist (piger)

1. Martina Carlsson, Sverige, 13

2. Tindra Forssén, Sverige, 18

3. Cecilia Dahlberg, Finland, 23

Se hele listen her.

 

Laser 4.7

1. Olle Aronsson, Sverige, 8

2. Christian Spodsberg, Danmark, 19

3. Christian Winkler, Danmark 22

Se hele listen her.

 

Europajolle

1. Anna Munch, Danmark, 16

2. Nikolai Tiedemann, Danmark, 44

3. Filip Store, Finland, 44,75

Se hele listen her.

 

Zoom8

1. Jesper Fabrin, Danmark, 19

2. Marie-Louise Harboe, Danmark 19

3. Lucas Hopmann, Danmark, 28

Se hele listen her.







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen