2. dag, ORC VM: To danske både med helt fremme

Vinden lod vente på sig ved ORC verdensmesterskabet i Skovshoved Havn, hvor gårsdagens program var ændret fra Offshore til Inshore sejladser. Det blev til én sejlads - med to danske topplaceringer.

Der blev spejdet langt og længe efter vind på de tre baner ved ORC VM i går. De 131 både blev sendt på vandet fra morgenstunden af, men den lette morgenbrise blev aldrig stabil nok til at starte sejladserne.

IMG 6177

Der blev ventet i flere timer på Øresund. Foto: Per Heegaard.

Først sen eftermiddag blev dagens ene sejlads sat i gang, da søbrisen - vanen tro - tikkede ind. Den lange ventetid havde heldigvis ikke sløret de to topplacerede danskeres præstationsevne.

IMG 6181

Vinden rørte sig næsten ikke på Øresund i dag. Foto: Per Heegaard.

Kun for sjov – men meget alvorligt

På bane A, fastholdt Erik Berth i Tarok sin andenplads, og det var KDY’eren godt tilfreds med. ”Det er gået rigtig godt, men alt kan ske”, konstaterer Berth på molen efter dagens sejlads. Besætningen om bord på Berths Swan 45 SD’er har sejlet sammen i alt fra ét til 20 år, men ambitionen er klar: ”Vi har en taktik om, at vi starter, lægger os på toppen og avancerer derfra", siger den rutinerede skipper med et smil på læben, og tilføjer: ”Vi sejler kun for sjov – men meget alvorligt, og derfor er jeg stor fan af ORC, for her kender man spillereglerne".

Tarok-båden, der har deltaget ved flere ORC-stævner inkl. VM i Kiel, har en helt ny skrogprofil godkendt af ORC, som i går skulle gås efter af stævnets målere. ”Man kan ikke tillade sig at træde ved siden af. Når vi ikke er ens både, så bliver man nødt til at bekende sig målebestemmelserne", siger Berth.

På førstepladsen foran Tarok, ligger den italienske TP52’er Freccia Rossa, der gik i mål et helt minut i korrigeret tid, før den danske Swan-båd i dag.

Fan af ORC

Længere mod syd på bane C, har en anden dansk besætning placeret sig i toppen efter gårsdagens sejlads. Michael Mollmann (HANSEN) fra KDY ligger på en tredjeplads efter de første fire sejladser, men ambitionen er at kravle længere op af stigen. ”Vi går efter at vinde – det er ingen hemmelighed,” siger ejeren af X-37’eren, der har sejlet ORC-stævner i 12 år med den samme besætning.

IMG 6312

HANSEN er fokuseret på at vinde ORC VM. Foto: Per Heegaard.

Vi har haft massere af udfordringer med at lære ORC-regelsættet at kende, men det er den bedste måleregel. Du ved hvad, du kan forvente", forklarer Mollmann, der tog en 8. plads ved VM i Kiel i 2014, og en andenplads sidste år i Barcelona. Og i år vil den danske besætning så gå hele vejen. ”Vi har arbejdet som gale for at blive klar til i år, og nu går vi efter det” siger KDY’eren inden dagens Offshore sejlads. Foran danskeren på bane C, ligger den hollandske Italia 9.98 (Bachyachting racing tea) og den franske J-112E, Lance 12.

Tid til Offshore

I dag venter verdensmesterskabets første distancesejlads, som er sidste brik i kvalifikationsrunden, som udgøres af fire inshore og én offshore sejlads. Skippermødet er sat til kl. 12.00 med start kl. 14.00.

Se hele galleriet fra ORC VM her.







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen