Phillip Kasüske vandt Finn Silver Cup i Aarhus

Til og med den sidste sejlads var det et åbent spørgsmål, hvem der nu ville blive verdensmester Finnjolle U23 i Aarhus. Men til sidst vandt tyske Phillip Kasüske på en smuk dansk sommerdag med lidt sol, og vind på 5-6 m/s.

I den 12. sejlads var det Kasüske, der kom på første-, og forsvarende verdensmester 2015 Ondrej Teply (CZE), der kom på andenpladsen. Facundo Olezza (ARG) tog en skuffende 13. plads. Forskellen mellem Kasüske og Teply var nu hele et point, så den sidste sejlads ville blive afgjørende.

Sidste sejladsen blev faktisk til en ren sejlergyser. Med britiske Hector Simpson og tyske Max Kohlhoff helt foran, kampede Teply og Kasüske mod hinanden lidt mere bagud. Da Kasüske lå på femte- og Teply på tolvtepladsen, sejlede Kasüske ved de sidste krydsben mod venstre, og Teply mod højre. Det var den forkerte beslutning for Kasüske, fordi hermed gav han Teply lov til at komme helt tæt på ham. Da de kom rundt om topmærket, lå Kasüske på ottende- og Teply på niendepladsen. Da sejlere fik lov til at pumpe på lænsbenet, viste Kasüske atter sine evner i denne disciplin. Han vandt tre pladser på det sidste lænsben. Sin femte plads var nok til guldmedaljen og, ikke mindst, Jorg Bruder Silver Cup.

Sidste års verdensmester Ondrej Teply vandt sølv, mens Facundo Olezza, den eneste af de unge sejlere der skal deltage i OL i Rio de Janeiro, vandt bronze. Sidste års sølvmedajlevinderen Nenad Bugarin (CRO) kom på fjerde-, Arkadiy Kistanov (RUS) på femtepladsen.

Stævnets "Fighter Prize" gik til britiske Joe Stocker, der ihærdigt kampede under stævnet – også da hans båd næsten sank, så han hurtigt måtte komme på land.

Danskeren André Højen Christiansen endte på en tiende plads, mens Jacob Stachelhaus tog en 17. plads.

Finn Silver Cup 2016

1. Phillip Kasüske, Tyskland, 53
2. Ondrej Teply, Tjekkiet, 56
3. Facundo Olezza, Argentina, 67
4. Nenad Bugarin, Kroatien, 72
5. Arkadiy Kistanov, Rusland, 91
6. Hector Simpson, Storbritannien, 93
7. Max Kohlhof, Tyskland, 109
8. Henry Wetherell, Storbritannien, 121
9. Mikolaj Lahn, Polen, 133
10. André Højen Christiansen, Danmark, 138