H-bådene dyster i Faaborg om VM udtagelse

H-båds flåden sejler i den kommende weekend deres andet VM udtagelsesstævne. Det foregår i Faaborg Sejlklubs klassestævne Speed Cup 2016, som har været afholdt siden 2012.

16 H-både stiller til start og udfordringen bliver at sejle fra Claus Høj Jensen, og det er der skippere på linjen der kan.

Den hurtige sejlmager fra Herslev Strand Sejlklub er aldrig langt foran, men altid nok til en stævne sejr. Oftest er det fordi, at han sjældent laver noget ringere end en 3-4 plads og så er selvtilliden trods alt så stor, at hvis de bider ham i haserne, så har han ofte et gear ekstra.

Udfordrerne

Poul Jensen og besætning fra Thisted Sejlklub er en af weekendens favoritter, - de har før taget stævnesejren fra Claus Høj Jensen i blandt andet i Amfoft i 2015. I år fik de en tredje plads.
Tidligere Verdensmester Morten Nielsen fra Roskilde Sejlklub var ikke med til klassens første VM udtagelsessejladser i Amfoft, men han er gammel i gårde og lader sig ikke kyse af den hurtige knægt i klassen. Morten Nielsen sejler med Niels Henrik Borch, - de to har sejlet H-båd sammen siden 1980erne. Deres tredje mand, Claus Rossing, har kun været med nogle år, men sammen fik de sølvmedaljer til DM i Ebeltoft i 2014.

H båds spiler felt 535 Poul Jensen Thisted 569 Claus Hovmark Sejlklubben Neptun 597 Claus Høj Jensen Herslev Strand Sejlklub Foto Ole Vognstoft 2

Det er altid et stærkt felt af H-både. Foto: Ole Vognstoft.

Andre udfordrere som må forventes at lave en topplacering er KDY'eren Mads P.G. Korsgaard, vice Nordisk Mester i H-båd i 2015 og Anders Bertelsen fra Aarhus Sejlklub, som har store forventninger til de nye sejl, som han selv udvikler i samarbejde med Lars Bo Poulsen fra Ulmann Sails.

Kom forbi Faaborg

Sejlsports interesserede er velkomne til at kigge forbi i weekenden. Faaborg Sejlklub vil gøre alt for at lægge banerne i bunden af fjorden, så det bliver muligt at følge sejladserne fra land.

Se mere på Faaborg Sejlklubs hjemmeside: www.faaborg-sejlklub.dk/forside-speed-cup/
eller se mere på H-båds klubbens hjemmeside: www.h-boat.dk/







★ Gør det selv

★ Sejlbådens ror har aldrig været bedre, men kræver din...

★ Test af sejlbåde

★ Test: Lille båd - store muligheder

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sejlads til nære kyster

★ Interview & Portræt

★ Teammanager Peter Wibroe: 'Vi glæder os til at have begge...

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Første sommerferie i båden

★ Test af motorbåd

★ Overdådig og nem luksussejlads

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen