Danskerne løb med det hele ved ORC Pre Worlds - se kæmpe galleri

Et af de største kapsejladsstævner herhjemme i nyere tid løber af stablen i næste måned, når jubilæumsklubben KDY holder ORC VM ud for Skovshoved.

KDY forventer i omegnen af 140 både, og det er vel at mærke relativt store kapsejladsbåde, med min. 7-8 mands besætning, og helt op til de store både med nogle flere, så der er altså tale om ca. 1.500 sejlere plus familie, hjælpere m.v. som kommer til at vrimle rundt om Skovshoved i midten af juli.

Pre Worlds

Et Pre World stævne, som optakt til det rigtige VM stævne, blev fredag til søndag afviklet på Sundet i højtryks vejr, og når dette nævnes, ja så ved alle at det var på nogle noget chance-betonede baner at disse sejladser blev afviklet.

Bådmagasinet var på vandet fredag, og fulgte et par af bådene op mod Hven, hvor der var planlagt en lille ’distance’ – sejladsen blev, netop på grund af de svage skiftende vinde, ikke så meget distance, da Sundet viste sig fra sin helt stille side.

Lørdag og søndag blev der så sejlet på op/ned bane ud for Skovshoved, og her var vi igen et smut forbi banerne – i den kommende udgave af vores trykte udgave af Bådmagasinet som udkommer slut juni, bringer vi nemlig et stort portræt af Steen Christensen og hans team om bord på, den til lejligheden, ny-indkøbte Italien 9.98.

Det bliver vandvittigt spændende at følge det rigtig ORC VM, hvor felterne og konkurrencen bliver noget større end trænings-stævnet i weekenden.

De danske sejlere var ikke så gæstfrie i træningsstævnet. Bådene er inddelt i tre klasser A, B og C, hvor A er de store, B mellem og C de mindre både, og i samtlige af klasserne, ja der var det danske både som løb med sejren.

Nu er det ikke kun Steen Christensen som har optimeret med ny båd. Peter Buhl som tidligere sejlede X40 har skiftet til Swan 42, og andre teams har køl-optimeret, heri blandt X37 HANSEN, og gennem foråret har vi også kunne følge med i en ny køl på Swan 45 Tarok, så jeg skal love for der er blevet gået til vaflerne, hvad optimering angår.

Tegner lovende

Og lige netop tre af de ’satsende’ team var også dem som løb med sejren i weekenden. Steen Christensen vandt, dog á point med HANSEN, men i kraft af en prik i sidste, indtager den Italienske fartmaskine førstepladsen.

Buhl fik også fart i sin Swan 42 Sirena, på trods af kort tid i båden, og minsandten om ikke Tarok løb (undskyld) med sejren i sin klasse, hvor der dog kun var tre både til start.

Alt i alt tegner det ganske lovende for de danske både til ORC VM, og jeg er sikker på dysten i C-klassen, mellem Steen Christensen og HANSEN bliver tæt på 'drabelig'.

HANSEN er vandt til at vinde, og har altid sejlet med North Sails, men nu skiftet til One Sails. Hos Steen Christensen sejles der med North Sails og Henrik Søderlund er med om bord. Jeg har ikke selv lyst til at fortsætte dette her afsnit, men blot vente i spænding – jeg kan bare næsten ikke vente.

Per Heegaard var som sædvanlig flittig med sit kamera, og Bådmagasinet har her lavet et galleri med over 60 fotos, så læn dig tilbage og nyd disse herlige sejlerfotos. (Husk og giv dem et ekstra klik for at se dem i stor størrelse, red.)

Link til de forskellige resultatlister her (klasse opdelt) 







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen