Dansk Sejlunion tester ny måde at beregne resultater på

Ved Quantum Danmark Rundt Singlehand sejladsen skal Dansk Sejlunions tekniske udvalg, teste en ny ratingmetode. Metoden bliver i øjeblikket også testet i Helsingør Amatør Sejlklub til aftenmatch.

Quantum Danmark Rundt Singlehand bliver sejlet efter en ny metode til at beregne resultater. Metoden er meget lig ORC’s performanceline-system, og da grundideen er den samme, har den nye måde også fået dette navn.

Måden resultaterne bliver beregnet på er identisk med ORC’s beregningsmetode, men tallene på ingen måde er sammenlignelige.

'Det, der er vigtigt at forstå ved Performanceline-systemet er, at hvor et enkelt beregningssystem som f.eks. Lys, (erfaringstal) GPH (General Purpose Handicap, baseret på en cirkelbane) , eller triplenummer-systemet, som man plejer at bruge til banekapsejlads (op/ned-bane) – er baseret på et tal, der skal rate båden på alle kurser og ved alle vindhastigheder, så er Performanceline-systemet baseret på to tal, der giver mulighed for at rate båden som en funktion af vindhastigheden', fortæller Kasper Wedersøe, der er medlem af Dansk Sejlunions Tekniske udvalg.

Performanceline-systemet gør, at den enkelte båds korrigerede tid bliver korrigeret forskelligt, alt efter hvor hurtigt man har sejlet strækningen. Performanceline-systemet udmærker sig ved, at i stedet for at banelederen skal beslutte, hviken vindstyrke der er den fremherskende, bliver det beregnet som funktion af sejltiden. Altså et automatgear i stedet for et manuelt gear.

'Man kan sammenligne det lidt med, at hvor LYS, GPH og Triplenummer-systemet er som at køre i en bil med manuelt gear, hvor man skifter mål alt efter hvilken vindstyrke der gættes på (let vind, mellemluft og hård vind), er Performanceline-systemet som at køre bil med automat-gear', siger Kasper Wedersøe.

'Skipperne i Quantum Danmark Rundt Singlehand kommer til at opleve meget varierede vindforhold i løbet af den uge sejladsen varer, samtidig vil bådene være meget spredt og vil derfor også opleve de enkelte etapers forskelligt vindmæssigt, derfor passer Performanceline-systemets ”automatgear” rigtig godt her', udtaler Jan Møller, en af arrangørerne af singlehandsejladsen Quantum Danmark Rundt.

'Hvis Performanceline-systemet fungerer efter hensigten, så bliver det også noget som Dansk Sejlunion kan tilbyde i fremtiden', slutter Kasper Wedersøe.

performanceline

Performanceline-systemet virker som en funktion af vindhastigheden, hvor de øvrige systemer et stykke hen ad vejen, er baseret på et skøn.

 

 

 







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen