Auckland tildelt værtsskabet for ungdoms VM 2016

World Sailing har netop annonceret, at Auckland skal være værter for Ungdoms VM i december måned. I marts måned fravalgte Oman værtsskabet, da de ikke ville underskrive den sidste og bindende kontrakt med World Sailing. Ved sidste års ungdoms VM i Maylasia blev flere israelske sejlere udelukket fra stævnet, hvilket førte til massive protester fra flere nationale sejlsportsorganisationer - her iblandt Dansk Sejlunion.

Det førte til, at man som vært skal skrive under på en såkaldt 'ikke diskriminations erklæring' - hvor man binder sig til at behandle alle Visum-ansøgere ens og i god tid. Oman ville ikke skrive under på denne erklæring, og dermed skulle World Sailing finde en ny vært for stævnet - valget er faldet på Auckland, New Zealand.

"Denne udmeldelse er meget spændende for Auckland og New Zealand. Omstændighederne giver New Zealand en unik mulighed for at være vært for det prestigefyldte ungdoms VM, og vi er begejstrede for at samarbejde med World Sailing om at levere en fantastisk begivenhed senere på året", udtaler David Abercrombie, administrende direktør for Yachting New Zealand.

Bronze for George Gautrey in 2015

New Zealand skal være værter for Youth Sailing World Championships 2016.

Stor erfaring med større stævner

Ungdoms VM sejles i perioden 14.-20. december 2016. Det er ikke første gang, at New Zealand skal være vært for et større internationalt stævne. "New zealændere har stor erfaring med at afholde større sportsbegivenheder. Især indenfor sejlsport er vi blandt de bedste", siger Abercrombie og fortsætter: "Vi er en nation af sejlere, vi har utrolige smukke farvandsområder, og derudover har vi også nogle af verdens bedste arrangørere". Auckland har blandet andet været stopover by for Volvo Ocean Race.

De new zealandske arrangørere håber meget, at så mange unge sejlere som muligt vil komme til kiwiernes ø. Man regner med at op imod 400 sejlere fra 70 lande vil deltage i stævnet. Første ungdoms VM blev sejlet i Sverige tilbage i 1971 - så dette års udgave vil blive den 46. af slagsen.