Danske Bo Petersen kunne stille sig øverst på podiet ved Spring Cup i Medemblik, der også tæller som EM for OK joller. Der blev sejlet i alt syv sejladser i forhold, der sagtens kunne være bedre og varmere. I dag tre graders varme og en vind mellem 18-25 knob dertil krydret med haglbyer. Heldigvis klarede det op, da de mest modige af sejlerne bevægede sig på vandet. Det blev til en sejlads, hvorefter vejret igen blev værre med mere blæst. Banelederen valgte derefter at sende sejlerne på land for at vente. Efter kort tid på land besluttede man at aflyse de resterende planlagte sejladser.
Bo Petersen på vandet ud for Medemblik. Foto: Robert Daves.
Danske Bo Petersen, der i øvrigt indtager førstepladsen på verdensranglisten, vinder dermed EM. Bo Petersen udtalte i forbindelse med sejren: "Det var en smule heldigt. Men set på den anden side, så har jeg tabte mange mesterskaber på uheld. Da jeg hørte dagens vejrudsigt, viste jeg, at det blive hårdt, fordi mange af mine konkurrenter er stærke. Selvfølgelig er jeg glad, fordi de syv sejlede sejladser var fair. Men det er uheldigt for Charlie Cumbley, at han får en rorskade i sidste sejlads".
Til næste år kan Bo Petersen og resten af de stærke danske OK jolle sejlere glæde sig over, at EM skal sejles i Faaborg. "Jeg ser frem til EM i Faaborg i 2017 og forhåbentlig vil alle komme. Det er jo i øvrigt min hjemby", lyder det fra den nykårede europamester i OK jolle.
EM OK jolle 2016
1 DEN 21 Bo Petersen 20
2 GBR 2183 Richard Burton 21
3 GBR 1 Charlie Cumbley 22
4 NZL 544 Greg Wilcox 29
5 SWE 100 Thomas Hansson-Mild 31
6 GER 772 Oliver Gronholz 34
7 GBR 1393 Rene Sarabia Johannsen 42
8 GBR 2151 Jon Fish 51
9 GBR 17 Dave Bourne 55
10 DEN 142 Jørgen Lindhardtsen 57